Country og western-stjernen Garth Brooks har sat internettet i brand i det konservative USA. Årsagen var en legendarisk NFL-trøje!

Det er efterhånden svært at gøre noget, uden at man får nogen på nakken, ryger ind i en shitstorm, eller får kærligheden at føle fra politisk korrekte internettrolde.

Det måtte country og western stjernen Garth Brooks sande, da han i weekenden spillede en koncert i Detroit.

Som en hyldest til byen og til Detroit Lions, havde han taget en helt speciel trøje på. En trøje med klubbens største stjerne gennem tiderne: Runningback Barry Sanders.

Men det blev naturligvis fejlfortolket af diverse politiske aktivister, der mente at Brooks med trøjen viste sin støtte til den demokratiske præsident-kandidat Bernie Sanders.

Sidstnævnte er nærmest et skældsord i syden, hvor Garth Brooks kommer fra og har størstedelen af sine fans.

Det er selvfølgelig også uheldigt, at navnet Sanders på trøjen kombineres med tallet 20, så de forsmåede fans er naturligvis undskyldt i deres forhastede konklusioner (ironi kan være anvendt).

Brooks fortalte de 70.000 fremmødte på stadion, at det var en hyldest til Barry Sanders, som han gik på Oklahoma State University med.

“Jeg var heldig at gå i skole med ham” fortalte Brooks publikum. “Efter min mening har I den bedste spiller i NFL-historien i denne trøje. Jeg elsker ham.” sagde country-stjernen til stor jubel.

Efter showet lagde Brooks et billede på instagram med trøjen. Og så startede balladen.

Irriterede (uoplyste og ignorante) fans svinede Brooks til i kommentarfeltet for at støtte den demokratiske senator Bernie Sanders i hans bud på at blive den næste præsident.

“Jeg vidste ikke, at du var en lorte socialist. Jeg har lyttet til dine sange for sidste gang” lød en af kommentarerne. mens en anden skrev: “Hvis det er for Bernie Sanders, så er jeg færdig med dig. Jeg troede, du var en ægte Amerikaner, der elsker vores land.”

Andre tog det lidt mere humoristisk, og mens Bernie ikke har kommenteret på misæren, så skrev Barry dette geniale svar på twitter: “Hey Garth Brooks, vil du være mine vicepræsident kandidat? #Number20For2020.”

Og Detroit Lions fulgte trop med dette skønne billede.

Inden vi får set os om, har vi en ny favorit-duo til præsidentvalget i efteråret!