Detroit Lions var gået 364 dage uden en sejr – Næsten et helt kalenderår. Men i går lykkedes det endelig for løverne, da de i sidste sekund vandt mod divisionsrivalerne fra Minnesota. Efter kampen dedikerede Dan Campbell sejren til ofrene fra skoleskyderiet i Oxford.

Dan Campbell brugte de første ord på den efterfølgende pressekonference til at give kampbolden til ofrene. Han fortsatte derefter med at læse navnene op på de ofre, som var omkommet i episoden.

Skoleskyderiet fandt sted på Oxford highschool i Michigan – samme stat, som Detroit ligger i – og gerningsmanden nåede at skyde 11 personer, hvoraf 4 personer mistede livet.

Det lokale universitet Michigan spillede også i weekenden. Her blev det også til en sejr, som også blev dedikeret til ofrene.

Holdet spillede med TM 42 på trøjen, da et af ofrene, Tate Myre, også spillede football i highschool. De fire hjerter repræsenterer de fire liv, som gik tabt.