Vild tie-breaker sikrer Broncos AFC-sejr

0

Denver Broncos kan kalde sig vinderne af AFC i grundspillet efter søndagens sejr mod Los Angeles Chargers.

Efter ti års tørke har Broncos gentaget den succes som Peyton Manning, Von Miller og de andre Broncos-spillere leverede i 2015. De kan nemlig kalde sig AFC-grundspilsmestre og har direkte kvalificeret sig til divisionsrunden.

Det krævede en sejr mod et Chargers-mandskab, som spillede med Trey Lance på quarterback i stedet for Justin Herbert, der blev sparet. Derfor var der heller ikke meget slinger i valsen for Bo Nix & co., der kørte en forholdvis sikker 19-3 sejr hjem.

Det er både første gang i ti år, at det lykkes dem at vinde AFC, men faktisk også AFC West. Siden 2016 har Kansas City Chiefs nemlig siddet på tronen uden at rykke sig en eneste gang. Men i forbindelse med deres kollaps i år og Broncos’ fornemme 14-3 sæson, har der i løbet af 2025-sæsonen ikke rigtigt tvivl om, hvem der er den nye konge af AFC West.

En hjælpende hånd

Dog var selve AFC-sejren ikke helt lige så sikker.

Efter nederlaget til Jacksonville Jaguars i 16. spillerunde havde New England Patriots og Broncos lige mange sejre samtidigt med, at Liam Coens mandskab også begyndte at lurer i baggrunden. Men med to sejre i de to sidste kampe sikrede de altså førstepladsen.

Dog kan de på mange måder takke et lidt uventet hold.

Også Patriots endte med 14 sejre og 3 nederlag i grundspillet, hvorfor førstepladsen måtte afgøres med en tie-breaker. Her bliver der først taget højde for interne møder, men de da to hold ikke har mødt hinanden i denne sæson, så er det sejrsprocenten i kampe mod andre AFC-hold, der er afgørende. Her sluttede de begge med ni sejre, hvorfor der efterfølgende skulle tages højde for de seks modstandere, som begge hold har mødt.

Og her bliver det skørt.

For mens Broncos vandt alle seks kampe, lykkes det kun Patriots at vinde fem af dem. Og hvem var det ene nederlag så mod?

Las Vegas Raiders. Holdet, der både er i division med Broncos, men som også har sikret sig førstevalget i den kommende draft.

I sæsonens allerførste kamp tabte Drake Maye og Patriots til Raiders, hvilket i sidste ende har afgjort, at det bliver Broncos, der får friuge i første runde af slutspillet.

Patriots møder Chargers natten til mandag klokken 02.00 i deres første slutspilskamp, siden Tom Brady var quarterback for dem.

Læs også: Brændt field goal afgør sidste slutspilsplads