Broncos’ quarterback, Paxton Lynch, forstuvede anklen imod Raiders og er ude i op til fire uger. I stedet vil Trevor Siemian starte.

I sidste uge udnævnte Denver Broncos Paxton Lynch som ny startende quarterback, efter at de havde forsøgt sig med både Trevor Siemian og Brock Osweiler.
Det blev imidlertid kun til en kamp som starter for det tidligere førsterundevalg i denne omgang.


I nederlaget til Raiders måtte han nemlig udgå med en ankelskade, der vil holde ham ude i op til fire uger. I stedet måtte Trevor Siemian tage over for Lynch i kampen. Og det vil også være Siemian, der starter, når Broncos gæster Dolphins i næste spillerunde.
*** Læs også: Andy Reid: Alex Smith er min quarterback
Imod Raiders fik Siemian sat gang i Broncos-angrebet, efter en skuffende præstation af Lynch, der kastede for 41 yards og en interception. Siemian kastede imidlertid for mere end 100 yards og to touchdowns.