Denver Broncos har fritstillet deres Pro Bowl safety efter otte år i klubben.

Free agency-markedet bugner af stjerner i år, og nu er der kommet endnu en højt profileret spiller til samlingen i den 30-årige Justin Simmons.

Simmons blev valgt i tredje runde af draften i 2016 og er siden blevet valgt til to Pro Bowls, og fire gange Second Team All Pro. I sine otte år hos Broncos lavede han 604 tacklinger og 30 interceptions, hvilket er flest af nogen spiller i de seneste otte år.

Ved at fritstille Simmons sparer Broncos 14,5 millioner dollars på lønloftet. Derudover var Simmons heller ikke på sit vanlige høje niveau i 2023, hvilket måske også spiller ind i beslutningen.

Der er et hav af gode safeties på det frie marked i år, det bliver interessant at se, hvor netop Simmons lander. Et sted, der måske giver mening er Philadelphia, hvor Simmons’ tidligere træner Vic Fangio nu er defensiv koordinator.