Halloween-weekenden havde flere vigtige kampe på programmet, og den regulære sæson er for alvor gået ind i sin afsluttende fase. Aspiranterne har ikke råd til flere nederlag, og til trods for en stigende nervøsitet på holdene bliver der stadig leveret højdepunkter i verdensklasse.

Vi lægger ud med et return fra Brian Massey, der løb intet mindre end 105 yards til huset i kampen mellem SMU og Houston.

Normalt kommer highlights i forbindelse med scoringer fra Ohio States offensiv, men i den vigtige kamp mod Penn State leverede forsvaret et vigtigt spil, da Jerron Cage kunne samle en fumble op og løbe i endzone. Den skal han virkelig nyde, for det er sjældent, at så store mænd får lov at løbe med bolden.

Backup-quarterback for Oklahoma (!) Spencer Rattler fik lov til at afslutte kampen mod Texas Tech, da Caleb Williams havde 6 touchdowns og begravet Red Raiders. Rattler fik 5 kast, og én af dem blev altså den her lange aflevering, som Brian Darby hev flot ind.

I næste klip viser NC State, hvordan et relativt simpelt trickspil kan sætte et helt forsvar. Et fake scoop-pass til running backen var nok til at snyde alle, og så var der fri adgang til endzone.

Ugens vildeste spil er det her touchdown fra Lawrance Toafeli. Florida State og Clemson er to underpræsterende storhold, men det her spil er simpelthen bare tosset fra begge sider. Jeg har i hvert fald ikke set lignende måde at holde sig oppe på før!

Fra samme kamp leverede Seminoles et stort forsvarsspil i fjerde quarter, da quarterback D.J Uiagalelei fik slået bolden ud af hænderne, så den kunne samles op og løbes i endzone.

Tilbage til SMU og Houston, for det var ikke kun førstnævnte, der leverede et vigtigt return-touchdown. Houston lukkede kampen med det her spil, og hvilken måde at gøre det på. Så glemmer man hurtigt Brian Masseys spil.

Der er ikke meget opmærksomhed omkring Washington i år, da holdet og programmet er ret middelmådigt. Det var tæt på at kikse mod Stanford, men et flot touchdown-kast til Jalen McMillan reddede dem til sidst i kampen.

I uge 8 havde Oklahoma det svært offensivt, da de mødte Iowa State. Frustrationerne blev taget ud på stakkels Kansas i denne uge, hvor Cowboys ikke lettede på speederen på noget tidspunkt. Der var flere store spil, men særligt det her catch er lækkert.

Det er efterhånden et highlight i sig selv, hvis man bare får point på tavlen mod Geogia-forsvaret, så derfor kommer nedenstående touchdown med. Der er nok ikke mange, som gider at se det, men der burde køre en ugentlig montage af alle de stop, som Georgia genererer.

Kairee Robinson er lavet af stål. Det er den eneste forklaring på, hvordan han får løbet det her touchdown ind.

Der bliver smidt mange bolde til Brenden Rice, men han er også Colorados bedste receiver. Oregon var for stor en mundfuld for holdet, men Rice får gjort godt opmærksom på sig selv med catches som det her.

Ugens helt store kamp var mellem Michigan State og Michigan. Kenneth Walker III leverede de offensive højdepunkter for Spartans, men kampen blev alligevel afgjort af forsvaret til sidst, da Michigan ellers havde chancen for at lave et game winning drive til sidst.

Kort forinden ovenstående interception havde netop Kenneth Walker III det running touchdown, som satte Michigan State på sejrskurs. Han banker virkelig på døren til årets Heisman-pris.

Der er sjældent meget kærlighed til de oversete puntere, men jeg vil alligevel gerne hylde Adam Korsak fra Rutgers, der hjælper forsvaret konstant med perfekte punts. Han ryger helt klart i NFL, hvis han fortsætter med at punte så godt.

Pittsburgh har været godt kørende, men de tabte overraskende til Miami i weekenden på hjemmebane. Det handler om at følge med offensivt, når man møder Pittsburgh og Kenny Pickett, men Miami kom godt rustet til opgaven med blandt andet dette trick-spil.

Der er ingen, der ser en kamp mellem Tulsa og Navy. Til gengæld skal man have muligheden for at se det her vilde return fra Tulsa, hvor Anthony Watkins tog den svære vej direkte gennem midten.

Jeg runder af med ugens mærkeligste sekvens. Florida State skulle konvertere en umulig situation til et touchdown, hvor der ikke var mere tid i kampen. Det gik hurtigt i vasken, og bolden bliver smidt rundt som en varm kartoffel, indtil en Clemson-forsvarer kan samle bolden op og score touchdown.