Se med lørdag aften klokken 22 når kampen om SEC-mesterskabet sparkes igang mellem #6 Georgia Bulldogs (11-1) og #2 Auburn Tigers (10-2). Du kan se kampen gratis på CBSsports eller via CBSsports app, som du kan smide op på din chromecast!
SEC er af de fleste eksperter betragtet som den stærkeste konference i college football. Kigger man på antal af spillere der typisk bliver taget i de 3 første runder i NFL-draften, er der ingen tvivl om at konferencen har flest af de mest talentfulde spillere.

View this post on Instagram

IT'S ALMOST TIME.

A post shared by Southeastern Conference (@sec) on

Tid til revanche?

3 uger efter et ydmygende nederlag til Auburn, har Georgia nu chancen for revanche. Begge hold har haft en god sæson og har via deres høje college football playoff-rangering alt at spille for. En sejr i aften bør sikre dem en plads i final four. Med mindre komiteen i stedet for sniger Ohio State ind. Georgia Bulldogs er et af få hold i college der i år både er rangeret i top 10 på offense og defense.
Hvis Auburn vinder er de sandsynligvis det første hold i historien, der kvalificerer sig til playoff på trods af at have lidt 2 nederlag. Dette skyldes deres utroligt stærke kampprogram, hvor de har haft stærke sejre over Georgia og Alabama og et meget tæt nederlag til Clemson i starten af sæsonen. Hvis Alabama da ellers kan finde ud af at heppe på deres ærkerivaler, vil en Auburn sejr i aften også booste Crimson Tides muligheder for at havne i playoff. Deres eneste nederlag ville i så fald kun være til SEC-mestrene.
Selvom kampen officielt er på et neutralt Mercedes-Benz Stadium i Atlanta, vil Georgia have en hjemmebanefordel. Der er nemlig ikke meget mere end en 20 minutters køretur fra deres campus til Atlanta Falcons hjemmebane. Hjemmebanefordel eller ej, så skal Georgias offensive og defensive linje levere varen.  Georgia har ellers haft SECs bedste løbespil. Men i deres seneste opgør, dominerede Auburn dem fuldstændig på begge linjer. Georgia skal være i stand til at bremse Auburns Kerryon Johnson, der i år har løbet for mere end 1200 yards i kun 10 kampe. Han har dog døjet med småskader denne uge, så det bliver spændende at om han kan præstere på 100%.

NFL talenter

NFL scouts slikker sig altid om munden, når det er tid til SEC Championship-kampen. Der er massere af NFL-talent på banen. I aften vil der først og fremmest være en del talent i de offensive og defensive linjer. Auburns stærke offensive linje føres an af RG Braden Smith, som er et af de større OL-navne i den kommende draft. Deres LT Austin Golson har ligeledes været en stud og vil stå overfor nogle talentfulde Georgia-drenge i DE Davin Bellamy og OLB Lorenzo Carter.
Georgias offensive linje er noget yngre end Auburns og har derfor pt. ikke lige så store navne. Men LT Isaiah Wynn er en spiller, som mange regner med vil få spilletid i NFL, enten som guard eller tackle. Auburns defensive linje er utrolig stærk og nasty. Her får Georgia noget at se til. Hvis DE Jeff Holland erklærer sig til den kommende draft, vil du høre rigtig om ham i de næste par måneder. Han står noteret for 8 sacks i denne sæson. Derudover har DT Dontavius Russell også haft en imponerende sæson.
Skal man finde ét sted hvor Georgia har en fordel over Auburn, er det i deres backfield. Nick Chubb og Sony Michel er begge to meget interessante runningbacks, som NFL har et øje til. Begge spillere valgte at spille et fjerde år i college, på trods af at de også sidste år var NFL-emner. Auburns førstevalg på positionen var Kamyrn Pettway, indtil han brækkede skulderbladet. Herefter tog Kerryon Johnson over og er sidenhen blevet en stjerne i SEC.
Auburns CB Carlton Davis er et af de allerstørste NFL-emner blandt DBs i den kommende draft, men han er ikke den eneste i denne kamp. Holdet har også en talentfuld safety-duo i Stephen Roberts og Tray Matthews.


Kampens bedste spiller er muligvis Georgias LB Roquan Smith. Han ligner den prototypiske moderne linebacker, der både kan dække op og fungere i et effektivt pass rush. Hvis Georgia skal kunne stoppe Auburn, skal Smith være overalt på banen.