Uge 14 i College Football bød på konferencemesterskaber og markerede dermed slutningen på den regulære sæson for de fleste hold – kun den historiske kamp mellem Army Black Knights og Navy Midshipmen mangler endnu. Nick Saban fik endnu en gang ramt på en tidligere protegé, Oregon fik for anden gang på bare tre uger en afklapsning af Utah og Cincinnati fik som det første hold fra Group of 5 en plads i slutspillet. Vi bringer her en gennemgang af de største kampe fra Championship Week, samt et overblik over de resterende resultater. Husk at du kan se College Football med ESPN Player – som du kan prøve gratis i en uge ved at klikke på banneret nedenfor!
#10 Oregon Ducks 10, #17 Utah Utes 38
Oregon havde indtil for et par uger haft en glimrende sæson. Og så stoppede de stort set med at spille. Den tendens fortsatte så sandelig imod Utah i denne kamp. Og bevares, Utah har et godt hold i år, men at de smadrede Oregon på denne måde er alligevel et mindre chok.
Specielt på løbeangrebet drev Utah Oregon rundt i manegen, de sluttede med 191 yards rushing mod Oregons 74. 3 af Utahs touchdowns kom via løbeangrebet, og QB Cameron Rising løb for 61 yards selv, og kastede for yderligere 170 yards.
kampen var aldrig tæt, da Utah allerede ved pausen førte 25-0, og det var tydeligt at fejlene fra Oregons angreb stod i kø tidligt i kampen, og på den måde blev det aldrig et tæt opgør, og spændingen var hurtigt udløst, det eneste der var så var tilbage var at læne sig tilbage i sofaen og undre sig over hvad pokker der er sket med Oregon de sidste uger. Og nu er deres bedste forsvarsspiller Kayvon Thibodeaux også officielt væk til deres bowl kamp i starten af januar, da han officielt er klar til NFL Draften, og for at beskytte sig selv har han nu spillet sin sidste collegekamp.
Utah derimod kan være fint tilfredse med deres præstation, og selvom de kastede 2 interceptions i kampen kom sejren aldrig i fare, og de kan derfor kalde sig PAC-12 mestre for første gang i deres historie. Et flot resultat ovenpå en flot sæson fra Utah.
– Jesper Pedersen
#1 Georgia Bulldogs 24, #3 Alabama Crimson Tide 41
Som så mange gange tidligere så vandt Alabama Crimson Tide i lørdags SEC-mesterskabet. Dog var det denne gang ikke lige så forventet som det plejer at være, da modstanderen hed Georgia Bulldogs, som med deres historiske forsvar havde opnået en plads som nummer et på playoff-komiteens rangliste. I lørdags var det dog svært at se, hvordan det forsvar i løbet af sæsonen kun har tilladt 5.9 point i gennemsnit pr. kamp. Alabamas offensive linje havde ikke de store problemer med at skabe tid for quarterback Bryce Young. Når forsvaret en sjælden gang slap forbi, så var Young hurtig til at undvige og Georgias skræmmende forsvar blev således noteret for nul sacks. Det gjorde Alabamas forsvar derimod, som tre gange fik ramt på QB Stetson Bennett. Et af disse sacks blev skabt af LB Will Anderson Jr., som mandag vandt Bronco Nagurski trofæet – prisen som årets bedste forsvarsspiller.
Det er dog højst sandsynligt ikke den eneste personlige pris, som en Alabama spiller vinder i år. Bryce Young cementerede endnu engang hans føring i Heisman-ræset, da han genererede 461 samlede yards og 4 touchdowns i alt. Det virker derfor mere og mere sandsynligt, at Heisman trofæet for andet år i træk skal til Tuscaloosa, efter WR DeVonta Smith vandt den sidste år. Mange af Youngs yards kom på store spil til en af Alabamas stjernereceivere Jameson Williams. Du kan se to af dem nedenfor.
Alt var dog ikke fryd og gammen for Alabama efterfølgende. Deres anden stjernereceiver, John Metchie III, pådrog sig en slem knæskade og er ude for resten af sæsonen. Han må derfor se på fra sidelinjen, når Alabama møder Cincinnati Bearcats i the Cotton Bowl, som i år fungerer som den ene semifinale. Georgia har på baggrund af deres flotte sæson også fået en plads i slutspillet, som de indtræder i som tredjeseedet. De skal møde Michigan Wolverines i den anden semifinale, som i år er the Orange Bowl. Vinder de den, så er der potentielt set mulighed for revanche, hvis (når) Alabama vinder over Cincinnati.
– Kasper Løwe Røder
#21 Houston Cougars 20, #4 Cincinnati Bearcats 35
Anderledes bid var der i kampen mellem Houston og Cincinnati, ganske simpelt fordi der var mere at spille om. Ja, skolerne spillede om mesterskabet i divisionen, men Cincinnati havde samtidig muligheden for at komme i det “store” playoff om den nationale titel med en sejr over Houston. Omvendt, tabte de denne kamp, ville de uden tvivl være uden for det fine selskab igen.
Kampen var tæt fra start af, ved pausen var stilling 14-13 til Cincinnati, og alle muligheder var åbne. Efter pausen lukkede Cincinnati dog kampen da de scorede 21 ubesvarede point i 3. quarter, og så var der råd til at Houston kunne pynte på resulstatet i 4. quarter med en enkelt touchdown.
Houston er altid kendt for et vildt kasteangreb, og traditionen tro kastede deres QB for 250 yards, 2 TD og 1 INT, mens deres runningbacks kombinerede for 86 yards på løbeangrebet. Houston skal have meget kredit for denne kamp, i det de formåede at holde sig inde i kampen til pausen. Desværre var overmagten dog for stor for dem efter halvlegen, da Cincinnati lukkede kampen.
Hos Bearcats var det endnu en vild dag på kontoret for RB Jerome Ford. Med de 187 yards han løb for, og 2 TD hedder hans sæsonstats nu: 1.242 yards og 19 TD på jorden, samt 209 yards og 1 TD yderligere via luften. Det kan godt karakteriseres som en ganske habil sæson han har haft.
Desmond Ritter, Cincinnatis QB, spillede også en pæn, omend ikke spektakulær kamp, med 190 yards og 3 TD, men det var præcis den indsats der var brug for, stabilt og sikkert spil af Ritter.
Og så dan gik det altså til at Cincinnati, for første gang i playoffs historie i college football, spiller sig ind i top 4 og er klar til mesterskabsspillet, selvom de ikke er med i en af de store Power 5 divisioner. Nu bliver det så spændende at se om de kan drille en af de store… (Hvem har de fået siger du? Alabama? nå ja… ok så)
– Jesper Pedersen
#9 Baylor Bears 21, #5 Oklahoma State 16
Til stor overraskelse var det ikke Oklahoma State Cowboys, der tog en enormt vigtig sejr i weekendens Big 12-finale. Der var lagt op til, at holdet kunne snige sig med i playoffs på yderste mandat, men det krævede altså at overkomme udfordringen fra Baylor først. I stedet var det Bears, der tog mesterskabet med til Waco, Texas. Baylor kunne kun i den yderste teori komme med i playoffs med en sejr, men der var altså ikke kaos nok i de resterende kampe til det udfald.
Det var to nervøse hold, som skiftedes til at overgive bolden. Allerede på første drive fra Baylor blev bolden fumbled af Trestan Ebner, og det var Cowboys forsvar, som var først over den. Cowboys kvitterede for gaven ved at tage til endzone, men det blev ikke til mere end et succesfuldt field goal. De fik bolden hurtigt igen, men denne gang var det Spencer Sanders, som overgav bolden lidt for let til Baylor. Et kast fik alt for meget luft under, og så kunne JT Woods returnere bolden helt til fødderne af endzone. På tredje & 1 lignede det et løbeforsøg fra Baylors offensiv, men i stedet for fandt quarterback Blake Sharpen en umarkeret Ben Sims i endzone. I slutningen af første quarter tog Spencer Sanders endnu en dårlig beslutning, da han forsøgte en svær aflevering, imens han blev tacklet. Den blev grebet af en forsvarsspiller fra Baylor, og så var der en ny turnover. Endnu en gang udnyttede de fejlen og drivede helt til endzone, hvor Sharpen fandt Drew Estrada. Mod slutningen af andet quarter var Sharpen på spil igen, da han kastede sin tredje aflevering til et touchdown. Denne gang var det med Tyquan Thornton som modtager. I et forsøg på et svare igen kørte Oklahoma State mod endzone, men deres drive måtte nok en gang munde ud i et field goal. Slutningen på første halvleg var en field goal-situation for Baylor, som dog blev forstyrret nok af forsvaret til at afrette sparket, hvorfor Baylor måtte “nøjes” med at gå til pause 21-6.
Man kunne måske have forestillet sig, det burde være omvendt, men det var den mere rutinerede Sanders, der spillede som en nervøs næsten-debutant. Gerry Bohanon var ude med en skade for Baylor, og det var altså derfor, at Blake Sharpen blev kastet i ilden i sin blot anden start i karrieren. Det viste sig ikke at være en nedgradering, da han gik ud og gennemførte alle af sine 17 første forsøg, hvor tre af disse blev til touchdowns.
Anden halvleg startede nok en gang med en tvivlsom beslutning fra Sanders. Han forsøgte en længere aflevering, men i samme moment blev han ramt af en forsvarsspiller, hvorfor bolden tog en forkert bane og landede i hænderne på Jairon McVay. Endnu en turnover, og en god forklaring på, hvorfor offensiven var så stillestående. Heldigvis for Oklahoma State skruede deres forsvar op for niveauet i anden halvleg, og de stoppede gang på gang Baylor. Angrebet fandt endelig et hul i Baylors betondefensiv, og så kunne Dominic Richardson løbe et touchdown ind og reducere til 21-13. Sanders var ikke færdig med at lave interceptions, men den fjerde er ikke retfærdig at holde ham ansvarlig for. En aflevering lige i hænderne på en receiver blev slået fri af en forsvarsspiller, og så havde Baylor igen heldet med at stå det rigtige sted. Vi skal dog helt frem til 08:21, før ét af angrebene gjorde alvor af deres tilnærmelser. Cowboys stod med en 1 & goal, der kunne svinge kampen i deres favør. Dezmon Jackson løb først to gange uden at rykke en eneste yard, og på det tredje forsøg fumblede han bolden, der dog heldigvis blev samlet op af en medspiller denne gang. Den ineffektive serie placerede dem med en 4th & goal fra yards ude, og der valgte de at tage et field goal i stedet for. Ved stillingen 21-16 var der lagt op til et afgørende drama, og det fik vi altså. På en 3th & 3 stod Oklahoma State 6 yards ude af endzonen hos Baylor, og der fik de en gave i form af en defensive pass interference. Igen skulle Dezmon Jackson forsøge et konvertere for Cowboys, men hans første løb gav kun én yard og det andet var uden fortjeneste. Sanders forsøgte sig derfor med en aflevering på tredje down, men heller ikke den gav held. På deres absolut sidste forsøg på at vende kampen løb Jackson bolden, men forsvarsspiller Jairon McVay fulgte ham og fik skubbet ham ud millimeter før han nåede pylonen. En helt vanvittig afslutning, som altså endte med en overraskende Baylor-sejr.
– Søren Martin Jørgensen
#2 Michigan Wolverines 42, #13 Iowa Hawkeyes 3
Michigan har de sidste par uger bevist, at de hører til i slutspillet. Der var ikke særligt store forventninger til holdet inden sæsonen, og de begyndte 2021-sæsonen uden at være rangerede i top 25. Mange mente, at programmet havde set sine bedste dage, og at Jim Harbaugh ikke ville kunne Michigan over det sidste bump. De cementerede dog mod Iowa, at holdet er bomstærkt, og at de skal tages seriøst i slutspillet.
Michigan er skræmmende på jorden, og det gælder både deres løbe forsvar og -angreb. Holdene ved, hvad de kommer med, men deres fysiske overlegenhed gør det alligevel næsten umuligt at stoppe dem. Til gengæld fik Iowa første mulighed for at score, da de efter en serie forsøgte sig med et field goal fra 33 yards. Caleb Shudak missede, og efterfølgende gik det stærkt. Stærke Blake Corum fra Michigan løb bolden for 67 yards, inden han fandt sig selv i endzone. Forsvaret holdt derefter Iowa til en 3 and out, og så viste Wolverines sig frem med et flot trickspil. Quarterback Cade McNamara gav bolden til running back Donovan Edwards, og han sendte en fantastisk aflevering afsted for 75 yards til Roman Wilson. Han havde så god afstand til Iowas forvirrede secondary, at han let kunne løbe bolden ind til 14-0. Iowa fik efterfølgende kæmpet sig tilbage i field goal-afstand, og denne gang skuffede Shudak ikke fra 22 yards. Resten af kampen kontrollerede Michigan, og Iowa fik aldrig mere end tre point på tavlen. Resten af første halvleg blev en rodet og fejlpræget affære, hvor McNamara lagde ud med en interception. Holdene skiftedes derefter til at punte et par gange, inden Iowa på et return fik fumbled bolden. Heldigvis kom de først på den løse bold, der ellers kunne have været katastrofal. Efter nogle yderligere punts forsøgte Michigan sig med en hail mary, da der blot var få sekunder tilbage af halvlegen. J.J. McCarthy var inde som quarterback for at tage et dybt skud, men hans aflevering endte i en interception, der dog ikke kom noget ud af for Iowa.
I anden halvleg satte Michigan for alvor gang i løbemaskinen. Tredje quarter bød ikke på mere end en løbe-touchdown fra Hassan Haskins, men i fjerde quarter blev der for alvor sat søm i kisten. Et blokeret punkt satte Michigan op i en god position, og endnu en gang fik Haskins lov til at tage bolden det sidste stykke. Kampen var egentlig begravet, men McNamara kunne få øjeblikke efter kaste en touchdown til Erick All. En desperat interception fra Iowa gav bolden direkte tilbage til Michigan nok engang, og så fik Donovan Edwards også lov til at løbe en touchdown hjem. I det hele taget en relativt kedelig kamp, som Michigan ikke havde lyst til at gøre interessant. Iowas quarterback-tandem Spencer Petras og Alex Padilla var voldsomt ineffektive mod et stærkt Michigan forsvar, og den resterende del af angrebet havde ikke kvalitet nok til at hjælpe dem ud af problemerne. Forsvaret var overmatchet gennem hele kampen, og det hjalp ej heller, at offensiven ikke kunne blive på banen. Michigan har allerede gjort sæsonen til en enorm succes, men det bliver interessant at se i slutspillet mod stærkere modstandere, om deres konservative spillestil er nok til at gå hele vejen.
– Søren Martin Jørgensen
#15 Pittsburgh Panthers 45, #16 Wake Forest Demon Deacon 21
Vi havde i optakten til kampen mellem Pittsburgh og Wake Forest nævnt, at det var en kamp mellem to eksplosive angreb og to gavmilde forsvar. Den beskrivelse skulle vise sig at være ganske passende for indledningen til ACC-mesterskabskampen i lørdags. Da første quarter var slut havde de to hold kombineret for 35 point. Ballet blev ellers åbnet på et, for nogen, kontroversielt spil, da QB Kenny Pickett scorede kampens første touchdown på et 58-yard løb. Undervejs gav han ellers udtryk for, at han ville slide, men fortsatte efterfølgende sit løb ud mod og langs sidelinjen. Dette efterlod Wake Forest forsvaret forstenet, da de som alle andre er skolet i at holde igen, når de ser en quarterback gøre sig klar til at give sig selv op. Spillet har skabt en debat i USA om, hvorvidt sådan et move bør gøres ulovligt. Ikke desto mindre kom Wake Forest hurtigt tilbage og første quarter endte med en 21-14 føring til the Demon Deacons.
Det skulle dog vise sig at være de eneste point, som Wake Forest fik scoret i mesterskabskampen, da Pittsburgh forsvaret i den grad vågnede op. Hele fire gange interceptede de QB Sam Hartwell, som efter en flot start på kampen fik en svær dag på kontoret. To af de interceptions blev grebet af CB Erick Hallett II, som endda tog den ene til huset. Hallett II spillede grundlæggende en flot kamp og blev efterfølgende kåret som kampens MVP. I takt med, at Wake Forest blev holdt fra fadet, så kunne Pittsburgh angrebet rigtig folde sig ud, som de har gjort flere gange i år.
Kampen endte 45-21 til Pittsburgh, som dermed vandt deres første ACC mesterskab nogensinde. Det var i øvrigt første gang siden 2010, at ACC mesteren hverken hed Florida State Seminoles eller Clemson Tigers. Både Pittsburgh og Wake Forest skal dog i aktion igen, da de begge har accepteret invitationer til Bowl-kampe. Pittsburgh skal således møde Michigan State Spartans i the Peach Bowl, mens Wake Forest skal møde Texas A&M Aggies i the Gator Bowl.
– Kasper Løwe Røder
De resterende mesterskabskampe fra G5
Western Kentucky Hilltoppers 41, UTSA Roadrunners 49
Utah State Aggies 46, San Diego State Aztecs 13
Appalachian State Mountaineers 16, Louisiana Ragin’ Cajuns 24
Kent State Golden Flashes 23, Northern Illinois Huskies 41
