….og så kom uge 6 af college football, og rodede rundt på alle forudsigelser. Runden var fyldt med kanon kampe, og så nok en af de største overraskelser i nyere tid!

Og lad os bare få talt om elefanten i rummet med det samme, hvis I forstår sådan en lille en, for Alabama var som sædvanligt kæmpe favorit inden deres kamp mod Texas A&M. Texas var inden kampen 3-2, og var ikke spået de store chancer, bevares de kunne måske give Alabama lidt kamp, så det ikke ville ende 54-0, men til syvende og sidst ville Alabama køre kampen sikkert hjem..! WRONG!!

Texas A&M holdt Alabama stangen hele kampen igennem, og vandt på kampens sidste spil. Og det på trods af at Alabamas QB igen spillede en god kamp med 369 yards og 3 TD kast, og selv deres RB havde en god kamp med 147 yards. Men alligevel kunne Texas A&M vinde med et field goal fra 28 yards da tiden løb ud, og dermed var den kæmpe sensation på plads. Spillerne fra Texas A&M udtalte efter kampen at det var til ære for deres coach, da han fyldte 56 år på kampdagen, så jeg tænker at Coach Fisher fra Texas A&M fremover har fødselsdag på samtlige kampdage, hvis det er resultatet. Fantastisk af Texas, og fantastisk for spændingen i sæsonen, da Alabama nu pludselig taber for første gang i 19 kampe, og nu pludselig er ude af playoff seedningen.

Nå, men med det drama overstået, så må det da blive smooth sailing herfra… WRONG igen… Lad os nu kigge forbi en af de mest traditionelle rivalopgør i college football, Oklahoma Sooners mod Texas Longhorns. Det såkaldte Red River Rivalry, som altid spilles den samme lørdag i oktober, og som næsten altid er en dramatisk kamp hvert år, selvom holdene kan svinge lidt i kvalitet fra år til år. I år må siges ikke at have været en undtagelse.

Denne kamp havde det hele. Texas blæste fra land, og første 14-0 efter 2 minutter. Generelt spillede de en fantastisk første halvleg, hvor Oklahoma endte med at tage Spencer Rattler, deres Heisman-kandidat-QB ud midt i andet quarter, efter han havde præsteret deres tredie turnover i første halvleg, og generelt havde spillet meget uinspireret i kampen.

Og det må siges at have hjulpet Oklahoma. Caleb Williams overtog fra Spencer Rattler, og straks kunne man se forskellen. Pludselig spillede Oklahoma med selvtillid igen, og kom langsomt tilbage i kampen. Dog skal det siges at Texas’ QB Casey Thompson spillede en STOR kamp, på et tidspunkt hed hans statline 8 completede kast, og af dem 4 TD…! Det må siges at være i orden. Han sluttede kampen med 5 TD kast og 388 yards.

Oklahoma er normalt ikke kendt for at have et forrygende løbespil, men det var det der endte med at redde dem, specielt Kennedy Brooks havde en stor kamp med 217 yards og 2 TD. Oklahoma ender med at vinde kampen 55-48, og skal du se blot en highlight pakke fra denne uge, så se denne, det er det hele værd!

Og puha Spencer Rattler… Den der Heisman ligner en umulighed i år…

Penn State mod Iowa satte nummer 4 op mod nummer 3, og kampen blev ligeså tæt som man kunne have håbet på. Det var dog absolut ikke Penn States Quarterbacks skyld. 4 interceptions i løbet af kampen, to fra hver af de QBs som Penn State havde i kamp. Det eneste der holdt Penn State inde i kampen var deres løbeangreb, der dog heller ikke gav dem kæmpe yards i kampen, men til gengæld kunne få bolden i endzonen.

For Iowa begynder det så småt at lugte af bladguld på carporten, og en mulig slutspilsplads for første gang i umindelige tider, hvis de kan holde momentummet kørende. Deres QB spillede ok i denne kamp, uden at være prangende, Spencer Petras havde 195 yards, 2 TD og 1 INT, til gengæld havde deres defense som sagt en stor kamp med 4 INT af Penn State, og deraf følgende 2 TD af deres forsvar også.

Lad os se hvad Iowa kan drive det til, de burde nu stige i ranking igen, så måske skal de til at drille de helt store… eller DET helt store hold, efter Alabama nu faldt i denne uge! 23-20 ender det til Iowa.

Lad os få den eneste kedelige og forudsigelige kamp i denne gennemgang overstået. Auburn mod Georgia. Georgia var inden kampen seeded nummer 2, mens Auburn var på en hæderlig 18. plads inden kampen. Så om ikke andet var der håb om at der kunne ligge en tæt kamp og lure her. Det blev ikke tilfældet, dertil er Georgias forsvar simpelthen bare for stærkt i år.

34-10 endte det til Georgia, der igen viste at de er umulige at bevæge bolden i mod, og så har de et hæderligt angreb også, der langsomt kommer mere og mere igang i løbet af sæsonen. Og da de nu er ubesejret vil de ligge nummer 1 inden næste uge. Det bliver spændende at se om de kan holde “farten” og bevare den seedning hele vejen igennem grundspillet, eller om de ligesom Alabama snubler undervejs.

Stetson Bennett spiler en hæderlig kamp for Georgia på QB, 231 YDS og 2 TD, mens RB Zamir White løber or 79 yards og 2 TD. Det er hæderligt og pænt, men ikke udpræget det Georgia vinder deres kampe på. Det er deres forsvar.

Bo Nix, QB hos Auburn er en god QB, der har spillet en fin sæson. Nogen husker måske spillet fra sidste uge, hvor han drønede rundt i backfielden hos Auburn, før han efter 15-17 sek. fandt en receiver. Lad os bare sige at i denne kamp havde han ikke den tid. 217 yards og 1 INT blev det til, og Auburns løbeangreb var helt fraværende med samlet 46 yards over hele kampen, igen et tegn på at Georgias forsvar altså er i en klasse for sig selv i år.

Lad os snuppe endnu et upset fra denne uge. BYU mødte Boise State, BYU var kommet op som 10. seed i sæsonen, mens Boise State, på trods af deres historie, sjældent opnår seedning, da deres division ikke er så stærk. Men det er næsten altid gode for en overraskelse, normalt oftest hjemme på deres blå (!) bane i Boise, men denne gang foregik det hos BYU, og lad os bare sige at der var pænt stille efter kampen.

Når jeg kigger på statistikkerne efter kampen, så har jeg svært ved at tro at kampen endte som den gjorde, men det gjorde den altså. Boise var meget mere effektive end BYU, på de rigtige tidspunkter af kampen.

Boises QB Hank Bachmeier kaster for 172 yards uden TD eller INT, til gengæld har Boise to RBs med hver en touchdown, og så har Boise en pokkers god kicker, der sikrede dem sejren med hans 4/4 field goals i kampen.

For BYU spillede QB Jaren Hall faktisk hæderligt, 302 yards 1 TD 1 INT, desværre kom løbet bare ikke rigtigt op og køre for BYU, og når man så smider 3 fumbles på jorden, så bliver det svært.

Boise State vinder kampen med 26-17 over BYU, og sætter dermed en kæp i hjulet på BYU der ellers langsomt havde bevæget sig opad på rankingen igennem de seneste uger.

Andre kampe med seedede hold fra denne weekend:

Arkansas State – 16 Coastal Carolina 20-52

5 Cincinnati – Temple 52-3

22 Arizona State – Stanford 28-10

7 Ohio State – Maryland 66-17

Rutgers – 11 Michigan State 13-31

Syracuse – 19 Wake Forest 37-40

20 Florida – Vanderbilt 42-0

Navy – 24 SMU 24-31

Nebraska – 9 Michigan 29-32

Virginia Tech – 14 Notre Dame 29-32

16 Kentucky – LSU 42-21

25 San Diego State – New Mexico 31-7

Og så lige en lille nugget til sidst:

17 Ole Miss – 13 Arkansas ingen ord herfra, bare en highligt pakke i kan nyde, tro mig, det er også det hele værd!