I nat blev collegefinalen mellem Clemson og LSU afgjort, og efter en lige første halvleg trak LSU langsomt fra og kunne til sidst løfte trofæet med en flot sejr på 42-25.

Mercedes Benz Superdome i New Orleans dannede i nat rammer om årets største collegekamp, da collegefinalen skulle afgøres.

Opgøret mellem favoritterne fra Louisiana State University (LSU) og de forsvarende mestre fra Clemson University skuffede bestemt ikke. Kampen startede tæt, og Clemson førte i store dele af første halvleg, men langsomt tog LSU over og snuppede titlen efter en stor aften fra quarterback Joe Burrow og receiver Ja’Marr Chase.

Se alle highlights. Artiklen fortsætter under videoen:

Selvom kampen bød på de to bedste nuværende college quarterbacks, Trevor Lawrence (Clemson) og Joe Burrow (LSU), var det de to forsvar, som bed fra sig først. Kampens første fire drives endte i punts, inden Clemson endelig fik gang i scoretavlen med et kort Trevor Lawrence løb.

Herfra begyndte det dog også at gå stærkt med scoringerne, og LSU svarede hurtigt igen med et 52 yards touchdown kast fra Burrow til stjernereceiver Ja’Marr Chase, som havde en stor aften. Clemson tog føringen igen på et field goal, inden de udbyggede føringen til 17-7 med et 36 yards løb på en end around af receiver Tee Higgins.

Chase og Burrow var dog langt fra færdige, og duoen var kampens store oplevelse. Efter et langt Chase-catch kunne Joe Burrow selv løbe bolden i end zone, inden Chase greb sit andet touchdown på drivet efter, og så første LSU pludseligt 21-17.

Lige inden pausen udbyggede LSU endda med endnu kastetouchdown, denne gang til tight end Thaddeus Moss, der er søn af Hall of Famer Randy Moss. Stillingen ved pausen var derfor 28-17 til LSU.

Tredje quarter forløb i et mere roligt tempo, og det blev kun til et enkelt touchdown til hver af de to hold. Bagud med 10 point skulle Clemson derfor håbe på et comeback i fjerde quarter, men i stedet var det LSU og Burrow der udbyggede føringen, da han fandt Terrace Marshall med sit femte kastede touchdown. Derfra kunne Clemson ikke mønstre mere offensivt, og så cruisede LSU til en 42-25 sejr.

Det var Clemson quarterback Trevor Lawrence’s første nederlag i 26 collegekampe.

Sejren er LSU’s første i de seks år, hvor der har været et collegeslutspil, og det er LSU’s fjerde mesterskab i historien.

Udvalgte stats:
LSU Tigers
Joe Burrow: 31/49 for 463 yards og 5 touchdowns. 14 løb for 58 yards og 1 touchdown
Ja’Marr Chase: 9 catches for 221 yards og 2 touchdowns
Justin Jefferson: 9 catches for 106 yards

Clemson Tigers
Trevor Lawrence: 18/37 for 234 yards. 10 løb for 49 yards og 1 touchdown og en fumble.
Travis Etienne: 15 løb for 78 yards og 1 touchdown

https://twitter.com/OTHeroics1/status/1216915348638720001?s=20