Dansker skal spille imod College Footballs tredje bedste hold!

0

I aften kl. 18 dansk tid møder Arkansas Razorbacks det dominante hold Texas Longhorns. Det bliver med stor sandsynlighed med danske Andreas Paaske på banen.

TE Andreas Paaske, som skiftede til Arkansas Razorbacks før sæsonstart, er blevet en større og større del af Arkansas angreb. Han begyndte at få spilletid allerede fra sæsonens første kamp imod Arkansas-Pine Bluff. De efterfølgende kampe imod Oklahoma State og UAB var han også på banen, primært som blocker og special teams. Efter UAB kampen, så fik han desværre ikke spilletid i de næste tre kampe.

Læs mere her: Kæmpe holdskifte i College Football: Dansker på vej til SEC!

Nu er han dog tilbage og har fået spilletid i de seneste tre kampe. Disse tre har alle været Arkansas største kampe. Det har nemlig været imod LSU Tigers, Mississippi State Bulldogs og Ole Miss Rebels. Det er tre hold i samme konference som Arkansas, men hvor både LSU og Ole MIss er særlig gode. Kampen med Mississippi State var indtil nu højdepunktet for Andreas. Han greb 3 bolde, hvor 2 af dem var touchdowns! I kan see highlights fra kampen nedenfor.

Nu skal Andreas og Arkansas møde sæsonens sværeste modstander i Texas Longhorns. Texas ligger nr. 3 i slutspilskomiteens rangering over de 25 bedste hold. De ligger bedst i SEC konferencen. Det bliver en hård kamp for Andreas, som primært bliver brugt til at hjælpe den offensive linje med at blocke. Andreas kan derfor godt få rigelig spilletid, hvis Arkansas fokuserer på at give deres quarterback Taylen Green mere tid til at kaste i.

Læs mere her: De bedste hold efter uge 11!