
134 hold kæmper hver uge om at blive kongen af college, men nogle kampe betyder lidt mere end andre. Gul klud hjælper dig på vej til, hvilke kampe du skal holde ekstra øje med.
Her på Gulklud vil vi hver uge hele sæsonen give vores bud på Konge Kampene, som er de vigtigste kampe, når det gælder rangering til slutspillet. Holdets nuværende position i den officielle slutspils-komite rangering fremgår af numrene foran navnet og er baseret på Associated Press (AP) ugentlige top 25. Du kan læse mere om ugens rangering ved at følge linket nedenfor.
Læs mere: De bedste hold efter uge 1!
#15 Michigan Wolverines mod #18 Oklahoma Sooners
Ugens helt store matchup i college football finder sted, når Michigan Wolverines møder Oklahoma Sooners i uge 2. Begge hold har ambitiøse mål for sæsonen, og meget afhænger af spillet under center. For Michigan er det stortalentet Bryce Underwood, der skal bevise, at han kan bære arven fra et mesterhold allerede som freshman. Overfor ham står Oklahomas nye leder, John Mateer, der i sin debut leverede næsten 400 yards gennem luften.
Det er en duel mellem stabilitet og flair – to forskellige stilarter, men begge med potentiale til at dominere. Michigan vil forsøge at kontrollere kampen gennem fysisk spil og en stærk offensiv linje, mens Sooners jagter big plays ned ad banen. Publikum kan forvente en intens atmosfære, hvor hvert kast og hver beslutning fra de to quarterbacks kan tippe balancen.
Kampen spilles d. 30. august kl. 18:00 dansk tid.
Baylor Bears mod #17 SMU Mustangs
Uge 2 er ikke helt lige så fyldt med store top 25 opgør, som i uge 1, men det betyder ikke, at der ikke kan være Konge Kampe alligevel. Baylor Bears formåede at presse et godt Auburn hold til det sidste. I denne uge vil de prøve at se om de kan gøre det bedre imod SMU Mustangs, som var blandt slutspilsholdene sidste sæson. SMU har, på grund af dets middelmådige historik, ikke det samme spillerum som f.eks. Texas til at tabe kampe for stadig at nå i slutspillet. Alle kampe gælder og at tabe til et urangeret Baylor hold kan være uhyggeligt farligt for deres slutspilsforhåbninger.
Baylor brillerede imod Auburn primært med QB Sawyer Robertson, som kastede for 419 yards og 3 touchdowns. SMU får noget for hånde, hvis de skal prøve at holde Robertsen til en dårlige præstation. SMU-holdet er selv angrebsfokuseret med meget af det baseret på dual-threat QB Kevin Jennings. Det er angreb imod angreb, når denne kamp kommer undervejs. SMU er favorit med 2,5 point.
Kampen starter d. 31. august kl. 01:30 dansk tid.
UL Monroe Warhawks mod #20 Alabama Crimson Tide
Alabama Crimson Tide står i en uvant situation efter første runde af college football-sæsonen. Nederlaget til Florida State Seminoles var ikke bare et slag til stoltheden, men også en påmindelse om, at Tide ikke længere kan tage noget for givet i jagten på slutspillet. Alabama holdet lignede ikke et hold, som på nogen måde er en slutspilsplads værdig – specielt ikke med flest 5-stjernede rekrutter end noget andet hold.
Derfor er opgøret mod UL Monroe Warhawks i Tuscaloosa på lørdag mere end bare en kamp mod en markant svagere modstander på papiret. Det er en mulighed for at sende et signal – både internt til truppen og eksternt til resten af college football-verdenen. En smal sejr vil ikke fjerne tvivlen, men en dominerende præstation kan være første skridt mod at genopbygge selvtilliden. Alabama er 36,5 point favoritter i kampen.
Kampen spilles d. 7. september kl. 1:45 dansk tid.
Læs også de tidligere ugers Konge Kampe:
| Grundspillet | Uge 1 | Uge 2 | Uge 3 | Uge 4 |
| Uge 5 | Uge 6 | Uge 7 | ||
| Uge 8 | Uge 9 | Uge 10 | Uge 11 | |
| Uge 12 | Uge 13 | Uge 14 | ||
| Slutspillet | Konferencemesterskaber | Bowls | ||
| Kvartfinaler | Semifinaler | Mesterskabet | ||








