College-grundspillet er slut og College Football Playoffs nærmer sig. Men hvordan gik det dem, som ikke kom med? Vandt de vores hjerter, eller skuffede de os?

Vinder: Missouri Tigers

Missouri Tigers har været blandt de sorte får i SEC-konferencen i et stykke tid nu. Det er små 10 år siden at Missouri har vundet mere end 10 kampe i en sæson, men nu ser der ud til at være lidt medvind.

Missouri har nemlig fundet en farlig duo på den offensive side i quarterback Brady Cook og wide receiver Luther Burden III. Cook kastede for 3189 yards og 20 touchdowns, hvor 1198 af yardsne dem blev grebet af Burden. Burden greb også 8 touchdowns fra Cook. De får begge chancen for at vise deres værd imod Ohio State i Cotton-bowlen.

Vinder: Iowa Hawkeyes

Iowa er på ingen måde et dårligt hold, som Missouri plejer at være. Iowa har vundet de 10 kampe i tre ud af de sidste fem sæsoner. Det er måden hvorpå de i år har vundet 10 kampe, er vinderen af Big Tens vestlige division og spiller i Citrus-bowlen, som er værd at dykke ned i. Det er nemlig intet mindre end et statistisk mirakel.

Iowa havde kun 3123 yards i alt hele sæsonen. Det gælder både kastede og løbede yards. Holdet scorede kun samlet set 22 touchdowns på den offensive side, som svarer til en grinagtigt lavt 16,6 point per kamp. Til gengæld havde de nok en af de mest dominerende defensive præstationer i college historien. De lukkede kun 170 point ind i alt, som nærmer sig Georgia Bulldogs præstation sidste år på 166. 57 af dem var endda kun på to kampe mod Penn State og Michigan.

Taber: Texas A&M

Texas A&M måtte igen tage sig til takke med en 7-5 sæson på trods af at have en af de bedst betalte cheftrænere i College Football, Jimbo Fisher, og et hold spækfyldt med talent. Texas A&M var det bedste hold til at rekruttere spillere i 2022 ifølge 247sports. Hans tid som cheftræner har dog være karakteriseret med mange pinlige præstationer såsom at tabe 33-48 til Miami i denne sæson.

De tabte udover det alle deres kampe mod AP Poll rangerede hold og det fik endelig konsekvenser for Fisher, som blev fyret i midten af november. Du skal dog ikke have ondt af Fisher, fordi han får en klækkelig sum penge for at smutte, nemlig over 500 millioner danske kroner.

Taber: USC Trojans

Hvad får man ud af en Heisman-vindene quarterback i Caleb Williams, som var storfavorit i starten af året til at vinde sin anden og en af de bedste offensive cheftrænere i Lincoln Riley? Et midt-sæson kollaps, en 7-5 rekord og at Williams blev sendt helt ud af Heisman-ræset.

USC formåede at nå helt op som nr. 5 i AP Pollen, men efter at have vundet seks i træk så gik det hele galt. Caleb Williams bliver nok alligevel den første quarterback valgt i den kommende NFL Draft, men det er en tabt sæson for USC, som havde håbet på markant mere.

Honorable Mention: Pac-12

Pac-12’s svanesang var på mange måder smuk. Washington og Oregon sluttede som henholdsvis nr. 2 og nr. 8 i sæsonen, mens Arizona State og Oregon State også er rangeret i top 25. Chancen er der for, at Washington kan vinde det hele i College Football Playoffs, som ville være en flot afslutning på Pac-12 som konference.

Til jer, som ikke har fulgt helt så meget med, så forsvinder 10 af Pac-12 holdene ud af konferencen i 2024. De resterende to finder nok et sted at høre til inden starten af næste sæson. Konferencen har måske nok spillet sit bedste fodbold i det sidste årti i år, som kun gør det endnu mere ærgerligt, at det er slut.