College Football-sæsonen nærmer sig med hastige skridt. Allerede på lørdag d 26 august, skyder Notre Dame og Navy sæsonen igang i et opgør, der spilles på Aviva Stadium i Irland. Derfor er det på tide, at vi kigger på nogle af de mest spændende spillere i College Football i år – Spillere, der kan vælges i NFL-draften 2024. Vi kigger altså ikke på freshmen og sophmores (1.- og 2.-års spillere), som Kelvin Banks, Harold Perkins, Malaki Starks og Quinshon Judkins, der først kan vælges om 2-3 år. I denne artikel får du serveret spillere på TE, OT og IOL-positionen, som du kan holde øje med i den nærtstående sæson – inklusiv en lille beskrivelse af spillernes respektive kvaliteter.

Tight End

1. Brock Bowers, Georgia Bulldogs

Ham her skal I huske. Brock Bowers er det største tight end-talent siden Kyle Pitts. I min forrige artikel om QB’s, RB’s og WR’s skrev jeg, at Caleb Williams og Marvin Harrison Jr. var de bedste spillere i college football – Bowers er på samme niveau. Han er helt oppe og snuse til Kyle Pitts-niveauet, men han er bare en helt anden spillertype. Brock Bowers er en vanvittig atlet, der har været den klart bedste offensive spiller på et Georgia-mandskab, der har vundet college mesterskaberne 2 år i træk. Han har nærmest wide receiver-fart, mens han stadig er bomstærk. Han har gode hænder, og når først han har bolden, så er han svær, at få tacklet. Han bliver endda brugt på end-arounds, hvor han agerer running back – i sidste sæson løb han for eksempel bolden 9 gange for 109 og 3 touchdowns. Han er mere bare et våben end en tight end. Han er ikke kæmpestor, og han har virkelig brug for udvikling, når det kommer til, at blokere i både kaste- og løbespillet. Gør dig selv en tjeneste, og se nogle kampe med Brock Bowers. Han bliver valgt rigtig højt i draften til næste april.

2. Ja’Tavion Sanders, Texas Longhorns

Ja’Tavion Sanders er en sjov case. Han var en 5-stjernet rekrut i high school, og var rekrutteret som atlet fremfor en bestemt position. Han havde spillet wide receiver og edge-rusher i high school, og da han kom til Texas skulle de lige finde ud af, hvor man skulle gøre af ham. Han redshirtede (sad sæsonen over) i sin første sæson, men han er en atletisk freak, så man blev nødt til, at få ham på banen i hans sophmore-sæson. Han sprang ind på scenen som tight end, hvor han excellerede. Han spillede en virkelig flot sæson, og slog Texas’ tight end-rekord for grebne bolde. Han har nogle af de bedste hænder man kan finde, og han bevæger sig overraskende godt, for en fyr på hans størrelse. Hans blokeringsevner er ret gode, hvis man tager det i betragtning, at han kun har spillet tight end i en enkelt sæson – dermed ikke sagt, at han ikke sagtens kan udvikle sig meget, når det kommer til blokeringsspillet. Hvis han spiller endnu en flot sæson, er jeg sikker på, at han bliver valgt i 1. runde af draften næste år.

3. Jaheim Bell, Florida State Seminoles

Jaheim Bell er en spændende spiller. Han er et alsidigt våben, da han faktisk kan spille hvorfra du ønsker det – Om det er i slotten, ved den offensive linje eller som den yderste receiver, så kan han det. Noget af det han er bedst til er faktisk, at stille op ved siden af quarterbacken og running backen i backfield, hvor han kan løbe bolden, men også løbe sine ruter derfra. Han er så eksplosiv en atlet, at han kan gøre, hvad du beder ham om. Han kan dog sagtens arbejde på sine blokeringer, da han i øjeblikket er en receiving tight end. Han har også haft en smule problemer med koncentrationsdrops. Alt dette er noget, der kan arbejdes på i NFL, og det er også derfor jeg tror, at han bliver valgt på 2. dagen.

4. Erick All, Iowa Hawkeyes

Erick All valgte noget overraskende, at skifte til Iowa Hawkeyes inden denne sæson. Den talentfulde tight end spillede før hos Michigan Wolverines, der havde været i college football playoffs de seneste 2 år. Men når man lige kigger lidt nærmere, giver det måske meget god mening. Iowa har smidt tight ends i NFL i store mængder de seneste år, og Erick kunne meget vel være den næste. All er en rimelig alsidig tight end, der har pålidelige hænder. Han er fysisk i blokeringsspillet, men kunne god bruge lidt udvikling i hans blokeringsteknikker. Han mangler lidt fart, men han kan godt overleve med den i NFL. I sidste ende, så tror jeg han ender med, at blive draftet på dag 2.

5. Brant Kuithe, Utah Utes

Brant Kuithe startede sidste sæson ud som Utah Utes’ førstevalg på tight end, inden han desværre rev sit korsbånd over. Men hey, spillede Dalton Kincaid ikke også hos Utah? Jo, det gjorde han – Men den erfarne Kuithe var mindst lige så effektiv og var en stor del af Utahs angreb. Han har gode hænder, og viser virkelig gode evner til, at løbe ruter. Og når han så får bolden i hænderne, er han virkelig farlig. Han laver en del store spil henover en sæson, og præsterer ekstra godt mod de gode modstandere. Han er ikke særlig stor for en tight end, og han mangler også styrke i blokeringsspillet – og så rev han jo sit korsbånd over i sidste sæson, så man skal holde øje med om han har mistet lidt fart. Jeg synes dog, at Brant Kuithe har en solid pakke, der kan få ham draftet på 2 dagen i draften, og senest 4 runde.

Honorable mentions:

  • Rivaldo Fairweather, Auburn Tigers
  • Arik Gilbert, Nebraska Cornhuskers (har 1. runde talent, men har haft en besynderlig karriere)
  • Caden Prieskorn, Ole Miss Rebels
  • Michael Trigg, Ole Miss Rebels
  • McCallan Castles, Tenneessee Volunteers
  • Austin Stogner, Oklahoma Sooners
  • C.J. Dippre, Alabama Crimson Tide
  • Brevyn Spann-Ford, Minnesota Golden Gophers
  • Gavin Bartholomew, Pittsburgh Panthers
  • Bryson Nesbit, North Carolina Tar Heels

Næste side: Offensive Tackle