Fjerde spillerunde af College Football er færdigspillet, og College-landskabet er igen blevet rystet. Top 5 gjorde, hvad de skulle, selvom et par af holdene viste svagstegn. Der var også som altid et par af holdene i top 25, der ikke kunne leve op til favoritværdigheden. Det kan du læse mere om herunder.

#1 Georgia Bulldogs 39, Kent State Golden Flashes 22

Bulldogs vandt naturligvis, men på hjemmebane er det ikke prangende at slå Kent State med 17, og særligt ikke når man tillader 22 point. Georgias forsvar tillader nærmest ingen point, og særligt ikke mod de mindre profilerede skoler. Derfor var det også imponerende, at Kent State-offensiven kunne være med. Georgia vandt egentlig på yards med 529 mod 281, men det var en af de kampe, hvor overtaget egentlig er ligegyldigt, når man ikke kan kapitalisere. TE Brock Bowers blev fremhævet i sidste uge, og det er vi nødt til at gøre igen. Han løb to gange, og begge gange resulterede det i et touchdown og samlet 77 yards. Han greb desuden 5 bolde, som kastede 60 yards af sig. Georgias forsvar er specielt og Stetson Bennett ser også rigtig god ud, men lige nu er Bowers det store samtaleemne hos Bulldogs.

#2 Alabama Crimson Tide 63, Vanderbilt Commodoors 3

#3 Ohio State Buckeyes 52, Wisconsin Badgers 21

#4 Michigan Wolverines 34, Maryland Terrapins 27

På Ann Arbor var Blake Corum kampens helt store oplevelse, da han slog sin personlige rekord og løb for 243 yards og scorede to touchdowns. Corum havde på forhånd bedt om en større arbejdsbyrde, og det fik han i den grad. Han havde aldrig løbet mere end 21 gange i en kamp, men mod Maryland blev han brugt hele 30 gange. Maryland havde ikke slået et hold i top 5 siden 2004, men de vil nok føle herefter, at muligheden var der. I sidste sæson tabte de hjemme mod Michigan med 41, så det er bestemt et forbedret Maryland-hold, der er kommet ud til 2022-sæsonen.

#21 Wake Forest Demon Deacons 45, #5 Clemson Tigers 51

Potentielt rundens fedeste kamp, hvis man var tunet ind. Det var to offensiver og ikke mindst quarterbacks, der virkelig viste sig frem. D.J. Uiagalelei kastede for 375 yards og 5 touchdowns, og han fik også ramt Davis Allen til sidst i den dobbelte overtid, der afgjorde kampen. Sam Hartman fra Wake Forest var ligeledes imponerende med 337 yards og 6 touchdowns, der var rekord for skolen. Det er en meget vigtig sejr for Clemson, da de nu har den indbyrdes sejr i ACC.

#6 Oklahoma Sooners 34, Kansas State Wildcats 41

En af rundens store overraskelser. Også selvom det er ved at blive en ting, at Kansas State ordner overmagten fra Oklahoma. Det er tredje gang de sidste fire sæsoner, at det sker. Adrian Martinez løb for vanvittige fire touchdowns og 148 yards, og læg dertil 234 yards i luften og ét touchdown til følge. Det har gjort godt for Martinez, at han er sluppet væk fra Nebraska. Desværre for dem tabte de i tredje uge mod Tulane på hjemmebane, hvilket ellers var en pligtsejr. Med det nederlag i bagagen kan det blive svært for Kansas State at lave noget stort i Big 12, selvom denne sejr trækker sæsonen gevaldigt op allerede.

#7 USC Trojans 17, Oregon State Beavers 14

#8 Oklahoma State Cowboys – spillede ikke

#9 Kentucky Wildcats 31, Northern Illinois Huskies 23

#23 Texas A&M Aggies 23, #10 Arkansas Razorbacks 21

Arkansas havde egentlig muligheden for at tage en sejr, der kunne have konsolideret dem i top 10 lidt endnu. Et misset field goal fra 42 yards med 01:30 tilbage kunne have gjort udslaget, men sådan skulle det ikke ende for Razorbacks. Texas A&M får sig en sejr over en stærk modstander, men det storsatsende program skød som bekendt sig selv i foden for nogle uger siden mod App State. Vi mangler stadig at se et højere niveau fra Aggies, som mange har store forventninger til.

#20 Florida Gators 33, #11 Tennessee Volunteers 38

#12 NC State Wolfpack 41, UConn Huskies 10

#13 Utah Utes 34, Arizona State Sun Devils 13

#14 Penn State Nittany Lions 33, Central Michigan Chippewas 14

Washington State Cougars 41, #15 Oregon Ducks 44

Det er svært at vurdere Oregon, efter de har spillet nogle højtscorende kampe. Bo Nix har været god på quarterback, og det var da også ham, der smed en aflevering på 50 yards til Troy Franklin, så de kunne komme foran med 1:29 tilbage. Da Washington State fik bolden tilbage, smed QB Cameron Ward en aflevering i hænderne på Mase Funa fra Oregon, som returnerede bolden for et touchdown og lukkede kampen. Oregon haltede ellers i kampen, og der skulle 29 point til i fjerde quarter for at hive sejren hjem.

#16 Ole Miss Rebels 35, Tulsa Golden Hurricane 27

Iowa State Cyclones 24, #17 Baylor Bears 31

#18 Washington Huskies 40, Stanford Cardinal 22

Texas Tech Red Raiders 37, #22 Texas Longhorns 34

Det er lidt svært ikke at have medlidenhed med Longhorns, selvom mange fryder sig over deres nederlag. De er nu 2-2, selvom de næsten slog Alabama og her falder til sidst i overtiden mod statsrivalerne fra Texas Tech. RB Bijan Robinson havde ellers bolden i hænderne for Texas i overtiden, men en fumble satte et field goal op til Red Raiders, der udnyttede gaven. Texas er nu sidst i Big 12, selvom marginalerne kunne have vendt det hele på hovedet. Ærgerligt for Longhorns, der nok heller ikke i denne sæson bryder ud.

#24 Pittsburgh Panthers 45, Rhode Island Rams 24

#25 Miami Hurricanes 31, Middle Tennessee Blue Raiders 45

I Florida fik vi også en gedigen overraskelse, selvom Miami har set sketchy ud længe. Chase Cunningham fra fra Middle Tennessee kastede for 408 yards og tre touchdowns, og han fik virkelig Miamis secondary til at se dårlig ud. Det er første gang på 21 forsøg, at Blue Raiders slår et rangeret mandskab, så der var rigeligt at fejre for kampens store underdogs. Middle Tennessee havde styr på kampen fra første fløjt, og de var foran hele kampen, særligt efter de forcerede turnovers på Miamis tre første possessions. Det var store spil i luften, der gjorde udslaget, og Blue Raiders scorede touchdowns på pasninger, der var henholdsvis 69, 71 og 98 yards. Læg dertil et spil mere på 89 yards, der dog ikke resulterede i et touchdown. Skuffende præstation for Miami, der ryger ud af top 25 nu og nok ikke skal regne med at komme tilbage igen i indeværende sæson.