NFL har afvist Browns-receiver Josh Gordons ønske om at blive genindsat i ligaen, efter han i flere omgange har haft problemer med euforiserende midler. Gordon kan ansøge igen til efteråret.

Josh Gordon eksploderede frem på NFL-scenen i 2013, hvor han brændte den ene secondary efter den anden med sin fantastiske kombination af eksplosivitet, power og stærke hænder. Men siden har karrieren kun gået i en retning – mod syd – og det fortsatte i dag, hvor NFL afviste at genindsætte receiveren i ligaen.


USA Today’s Tom Pelissero var den første til at berette nyheden.
26-årige Gordon ansøgte i marts om at få annulleret den karantæne på ubestemt tid, han havde fået som følge af gentagne hændelser med brug af marihuana. NFLs beslutning bør ikke komme som den store overraskelse, selvom den atletiske playmaker frivilligt begyndte på et center for afvænning i oktober for at “få fuld kontrol over mit liv,” som han sagde.
Tidligere på foråret sagde Gordons personlige manager, Michael Johnson, til ESPNs Adam Schefter, at receiverens forsøg på at genfinde sig selv gik godt. Mere end godt faktisk.
“Josh bor med mig og er sin bedste tilstand mentalt i mange år, selv før han kom i NFL. Han har taget fornuftige skridt for at behandle sine problemer og har fulgt en meget striks protokol, som ligaen og vores hold omkring ham har lagt. Han er i sit livs form og har det endnu bedre i sit sin gennembrudssæson i 2013,” sagde Johnson.
 
Vi skal tilbage til 2014 for at finde den seneste gang, hvor Gordon betrådte græsset i et en NFL-kamp, og vi får ham ikke at se lige foreløbig.
Josh Gordon kan dog genansøge til efteråret og håbe, at NFL til den tid føler, at receiveren har lagt sin uheldige fortid på hylden og er klar til igen at imponerede NFL-elskere rundt omkring i verden.
 
Indtil da må Cleveland “nøjes” med at have Corey Coleman og Kenny Britt som sine to farligste våben på receiver-positionen.