Cleveland Browns’ offensive linje-træner, Bob Wylie, brækkede sin ankel ved torsdagens træning og har gennemgået en vellykket operation. Wylie var en af de skønneste karakterer i årets Hard Knocks.

Det her er ikke den klassiske nyhed om en spillerskade, men når den herligste karakter fra årets Hard Knocks bliver skadet, fortjener det en opdatering.

Bob Wylie, der er offensiv linje-træner for Cleveland Browns, brækkede sin ene ankel under klubbens træning torsdag. Han blev straks kørt på hospitalet og undergik en operation, som ifølge Browns er gået godt.

Det er endnu uvist, om Wylie er at finde på sidelinjen, når Browns søndag tager imod rivalerne fra Bengals. Ifølge NFL Networks Mike Garafolo er Wylie “tvivlsom.”

Hvis du er i tvivl om, hvorfor Bob Wylie blev en af favoritterne under de fem episoder af 2018-udgaven af Hard Knocks, så skal du bare se videoen herunder:

https://twitter.com/BIGPLAYdaveymac/status/1054183055185887232

Inden Wylie blev slemt skadet, gjorde han også et underholdende stykke arbejde som julemand sammen med sin offensive linje. Det må du heller ikke gå glip af.