Gregg Williams snupper den ledige tjans hos Cleveland Browns!

Cleveland Browns fyrede nu forhenværende defensiv træner, Ray Horton, og rakte straks ud efter Gregg Williams, som var holdets topkandidat fra start af.


Natten til søndag – dansk tid – faldt detaljerne således på plads, hvorpå Williams bliver tilknyttet til mandskabet fra Cleveland, der gik 1-15 i 2016-sæsonen. Williams har brugt sine sidste tre sæsoner som defensiv træner hos Rams, og har tidligere arbejdet for Tennessee Titans, Washington Redskins og hos New Orleans Saints.
Gregg Williams’ tid i New Orleans huskes dog i højere grad for trænerens dybe involvering i holdets såkaldte “Bounty gate” skandale, hvor Gregg Williams og Saints blev kendt skyldige i at have betalt bonusser til holdets spillere efter at have skadet modstandernes spillere bevidst.
 
Teknisk set er Gregg Williams og Ray Horton vidt forskellige i deres forsvarsstrategier, hvilket indikerer, at Browns sandsynligvis vil foretage større ændringer af holdets spillertrup.