Cleveland Browns quarterback, Baker Mayfield, skal opereres i sin venstre skulder. Skaden har voldt Mayfield problemer siden 2. spilleuge.

Mayfield har på sin egen instagram meldt ud, at han skal opereres senere, og ser frem til at spille uden gener igen.

Mayfield blev drafted som den første spiller i 2018 og bliver man valgt i første runde af draften, får man automatisk indskrevet en holdoption, der kan forlænge aftalen med ét år. Den option blev aktiveret af Browns, der derfor har kontrakt på Mayfield igennem næste sæson. Der har været meget snak om, at Browns muligvis ville arbejde videre uden Mayfield, men indtil videre er han Browns startende quarterback i den kommende sæson.