Cleveland Browns’ stjernefrø Baker Mayfield er ude med en række opsigtsvækkende kommentarer om New York Giants’ rookie-quarterback Daniel Jones.

I et interview med GQ’s Clay Skipper fortæller Baker Mayfield bl.a., at han “ikke kunne tro sine egne øjne, da Giants valgte Daniels Jones” med det sjette valg i første runde af 2019-draften.

Mayfields kritik går særligt på det faktum, at Jones vandt færre kampe, end han startede i college for Duke:

– Jeg tror, at nogle hold overtænker situationen – og det er dér, at det går galt. De glemmer, at de først og fremmest skal vinde kampe. Enten har du en historik for at vinde… og ellers har du ikke, udtalte Mayfield bl.a. i interviewet.

Det er værd at bemærke, at Jalen Ramsey ligeledes fremførte en række kontroversielle udtalelser om forskellige quarterbacks i NFL tilbage i 2018 i et interview med GQ. Særligt Josh Allen fik på puklen af Ramsey i interviewet.

Daniel Jones har foreløbigt medvirket i New York Giants’ to træningskampe mod hhv. New York Jets og Chicago Bears. Hertil har Jones ramt på 16 af 19 kast for 228 yards, et enkelt touchdown og ingen interceptions.

Baker Mayfields kommentarer har selvsagt delt vandene på de sociale medier. Neden for kan I læse et par bemærkninger herom: