Cincinnati Bengals har underpræsteret voldsomt i 2019-sæsonen, hvortil holdet fortsat er sejrsløse efter otte spillerunder. Det har nu kostet Andy Dalton tjansen som startende quarterback.

Det betyder, at rookie-quarterback Ryan Finley kommer til at starte mod divisionsrivalerne Baltimore Ravens i 10. spillerunde, når Cincinnati Bengals har overstået deres friuge. Finley blev hentet i fjerde runde af 2019-draften.

Således er Andy Dalton-æraen foreløbigt slut i Cincinnati efter 8,5 sæsoner som startende quarterback. Halvvejs gennem 2019-sæsonen står Dalton noteret for 2.252 kastede yards, ni touchdowns og otte interceptions.

Andy Dalton fylder 32 år i dag (29. oktober 2019, red.) og har en kontrakt med Bengals til 2021. Bengals’ sportslige kan imidlertid fyre Andy Dalton uden omkostninger for deres lønloft efter den igangværende sæson.