Det var en bittersød fornemmelse for Bears at fejre den fantastiske comebacksejr mod Falcons, da Tarik Cohen overrev sit korsbånd og er dermed færdig for sæsonen.

Bears frygtede at Tarik Cohen overrev sit korsbånd på et spil i anden halvleg i kampen mod Falcons. På pressemødet efter kampen kunne cheftræner Matt Nagy så bekræfte de bange anelser man havde.

Tarik Cohen havde netop skrevet under på en ny treårig kontrakt med Chicago, men denne knæskade sætter en umiddelbar stopper for at bevise, at han er alle pengene værd.

Der er dog ingen tvivl om, at den lille vævre runningback vil blive savnet på angrebet og især på special teams hos Bears i resten af sæsonen.