Gul Klud fortsætter nedtællingen til den kommende 2016-sæson. Vi er nu nået til Chicago Bears, som skal forsøge at rette op på sidste sæsons 6-10 record.
Chicago Bears’ første sæson med John Fox ved roret blev ikke en mindeværdig én af slagsen i det ellers stolte franchises historie. I kølvandet på en forfærdelig sæsonstart, som bl.a. bød på et pinligt 26-0 nederlag til Seattle Seahawks, fandt holdet aldrig sit fodfæste og endte med en halvsløj 6-10 record. I år er forventningerne anderledes, nøglespillere vender tilbage fra skadeskvaler og man har oprustet i de defensive geledder.
Yderligere interessant er det, at John Fox har en opløftende historik, hvad angår sine holds præstationer i anden sæson. Eksempelvis forbedrede han sit Carolina Panthers-mandskab fra 7-9 i 2002 til 11-5 i 2003, mens Denver Broncos gik fra 8-8 i 2011 til 13-3 i 2012 med John Fox i spidsen i begge sæsoner. Så lad os se nærmere på, hvad der venter 2016-sæsonens Chicago Bears!
Angreb: Farvel til Forte, Bennett og Adam Gase
Det har mildest talt været en turbulent offseason i Chicago, hvilket har resulteret i en del ændringer på især den offensive side af banen. Ikke alene har Bears’ angreb mistet profiler som Matt Forte og Martellus Bennett, men også holdets offensive koordinator, Adam Gase, har kvittet sit hverv til fordel for jobbet som head coach hos Miami Dolphins. Særligt sidstnævntes afsked er en kilde til bekymring, da Gase havde stor succes med den ellers inkonsistente Jay Cutler.
Til at erstatte Adam Gase har Bears-organisationen forfremmet Dowell Loggains fra quarterback-træner til offensiv koordinator. Loggains blev, ligesom Adam Gase, tilknyttet Bears-holdet i sidste sæson, hvorfor han forventes at bringe kontinuitet og videreføre de positive takter fra sidste sæson.
Det synes faktisk en anelse paradoksalt, at det netop var i 2015-sæsonen, at Jay Cutler præsterede én af sine foreløbigt mest stabile sæsoner (3659 yards, 21 touchdowns & 11 interceptions). Paradokset opstår, da Cutler periodevist måtte undvære spillere som Alshon Jeffery, Martellus Bennett, Kevin White, Eddie Royal, og Matt Forte, som alle kæmpede med skadeskvaler. Især i Alshon Jeffery har Cutler én af ligaens mest dominerende spillere, hvilket Jeffery beviste i sidste sæson, når han var skadesfri.
Ligeledes bliver det yderst interessant at se Kevin White på banen, mens der samtidig hersker høje forventninger til rookien fra Western Michigan, Daniel Braverman, der muligvis kan slå Eddie Royal og blive holdets startende slot-receiver.
I skarp kontrast til et antageligt potent receiverkorps står Bears’ running backs. Det er svært at forestille sig, hvordan Jeremy Langford, Jordan Howard eller Jacquizz Rodgers skal løfte den tunge arv, som Matt Forte har efterladt i kølvandet på sit skifte til New York Jets.
I skrivende stund synes Jeremy Langford som den mest plausible starter af førnævnte. Mens den 24-årige running back har bevist sig som en effektiv ’scorer’ i NFL med seks touchdowns i 2015, så må der sættes spørgsmålstegn ved hans hurtighed og hårdhed. Således formåede Langford blot at skaffe yderligere 1,8 yards efter kontakt med sølle syv brudte tacklinger som følge på 148 forsøg i 2015.
Til at hjælpe det intetsigende løbespil påkræves det, at Bears’ offensive linje forbedrer sig fra sidste års præstation. I denne forbindelse er det særligt opløftende, at Kyle Long roterer tilbage til guard-positionen, hvor han havde enorm succes i 2014.
Endvidere valgte Ryan Pace og co. Cody Whitehair i anden runde af dette års draft, hvilket må siges at være et scoop. Den talentfulde guard startede senest i Bears’ første træningskamp mod Denver Broncos, og ligner herved en fast starter. Til trods for de positive tendenser på guard-positionerne må resten af linjen siges at være yderst skrøbelig og mildest talt uimponerede.
Forsvar: Adskillige opgraderinger – men er det nok?
Bears-forsvaret vil i den kommende sæson fortsætte sin transformation fra et 4-3 system til et 3-4 forsvar. I denne forbindelse vil den opmærksomme fan have bemærket, at John Fox og Ryan Pace har haft ualmindeligt travlt med at hente nyt blod ind for at fuldende transformationen.
Man har især opgraderet på netop holdets forreste syv positioner, hvor spillere som Akiem Hicks, Jonathan Bullard, Danny Trevathan og Jerrell Freeman er blevet hentet ind. Disse nyerhvervelser vil uomtvisteligt gavne Bears’ forsvar. Særligt forventes det, at Akiem Hicks og sidste sæsons fremragende Eddie Goldman kan danne en solid duo på den defensive linje.
I draftens første runde fokuserede Bears atter på forsvaret, da man valgte Leonard Floyd. I Floyd får Bears en unik fysisk kombination af fart og længde, og sammen med Pernell McPhee er det ikke utænkeligt, at de vil hjemsøge mange quarterbacks fremover.
Men efter at have investeret tonsvis af ressourcer på forsvarets forreste syv positioner, så synes Bears’ secondary relativt forsømt. Derved må holdets secondary uomtvisteligt være Vic Fangios største hovedpine. Foruden de to unge spillere, Kyle Fuller (24) og Adrian Amos (23), så mangler enheden både dybde og x-factor.
Og til trods for at førnævnte ’profiler’ havde solide præstationer i 2015-sæsonen, så forekommer det urealistisk, at de kan bære resten af enheden. Derfor må enheden bede til, at Bears’ pass rush lever op til forventningerne og således tvinger modstanderens quarterbacks til at slippe bolden for hurtigt. Hvis ikke det er tilfældet, så må Bears’ fans nok indstille sig på et par lange (!) kampe mod spillere som Aaron Rodgers, Tony Romo og Andrew Luck, som man møder i den forestående sæson. .
Den oversete nøgle: Kevin White
Hvis vi ser bort fra Amari Cooper, så var Kevin White den mest talentfulde receiver i 2015-draften. Men som følge af skadeskvaler kom den 24-årige spiller fra West Virginia aldrig på banen i 2015. I år er Kevin White endelig skadesfri, men må ligeledes betegnes som en usleben diamant i NFL-sammenhæng. Hvis Kevin White genfinder dét niveau, som værdiggjorde et top 10 valg i 2015-draften, så vil han og Alshon Jeffery udgøre én af ligaens farligere receiver-konstellationer. Hvis Jay Cutler omgives af tilstrækkeligt talent, så er han – modsat Michael Bennetts hadske kommentarer – dygtig nok til at holde sit hold inde i de tætte kampe og således gøre sig håb om en positiv sæson.
Målsætning: Udvikling og stabilitet
Til trods for denne offseasons opgraderinger – særligt i den defensive front – så forekommer det urealistisk, at Bears kan gøre sig plausible forhåbninger om en slutspilsplads. Specielt, hvis man tager de barske omstændigheder i betragtning. For faktum er, at Bears befinder sig i en pt. stærk NFC-North division, hvor Aaron Rodgers’ Green Bay Packers og det ekstremt spændende Minnesota Vikings-mandskab forventes at rydde bordet. Det efterlader ikke Bears med de store chancer, hvorfor holdets realistiske målsætning er relativt kedelig. John Fox skal have styr på sit forsvar, som ligeledes skal fuldbyrde transformationen til et 3-4 system. Ligeledes skal running back-positionen for ej at forglemme den offensive linje videreudvikles, hvorfor nøgleordene for Bears må være ’udvikling’ og ’stabilitet’ i 2016.
BAL | CIN | CLE | PIT | HOU | IND | JAX | TEN | DEN | KC | OAK | SD | BUF | MIA | NE | NYJ | CHI | DET | GB | MIN | ATL | CAR | NO | TB | ARI | LAR | SF | SEA | DAL | PHI | NYG | WAS
