Der er ikke meget, der fungerer for Chicago Bears i øjeblikket. Nederlaget til divisionsrivalerne fra Minnesota var det fjerde nederlag på stribe, og holdet der startede med 5 sejre i 6 kampe er nu 5-5 i den tætte NFC North. Der er ikke plads til meget svinger i valsen, men det kan være svært, når holdets to bedste quarterbacks er skadet.

Nick Foles blev skadet i slutningen af kampen, og da cheftræner Matt Nagy kom derud, kunne han med det samme se, at der var noget helt galt.

“Da jeg kom ud på banen var jeg ikke helt sikker på, hvad det var. Jeg vidste ikke, om det var ribbenene, skulderen eller noget andet. Men da jeg så, hvor meget smerte han var i. Jeg håber, at han er ok, men han havde meget ondt og han er ellers en sej fyr. Når man ser sådan noget, og du er helt nede ved ham, så føler man med ham. Så den del er hård.”

Læs Også: Nick Foles overtager rollen som startende QB for Bears

Da holdets normale reserve, Mitch Trubisky, også er skadet, måtte holdets 3. quarterback, Tyler Bray, på banen. Han nåede at kaste bolden 5 gange, men fandt kun en receiver på det ene af kastene.

I næste uge sidder Bears over, så de har et par uger, inden de skal i aktion igen. Nagy sagde efter kampen, at Foles skal have undersøgt ben og hofte og at man endnu ikke kender skadens omfang.

Vikings vandt kampen med 19-13 og er nu 4-5 sammen med Detroit Lions i bunden af NFC North