Rookie-quarterback Justin Fields starter for Chicago Bears i kampen mod Cleveland Browns.

Når Chicago Bears i weekenden møder Browns i Cleveland, så bliver det med en ny quarterback bag center.

Rookie-quarterback Justin Fields, som Bears valgte i første runde af 2021-draften, starter opgøret. Det har Chicago-cheftræner Matt Nagy annonceret.

Andy Dalton har startet de første to kampe for Bears, men den tidligere Bengals- og Cowboys-quarterback døjer med en knæskade. Derfor er Fields nu starteren mod Browns, men Nagy gjorde det klart, at Andy Dalton vil være den startende quarterback, når han er klar igen.

Justin Fields har fået nogle spil hér og dér i de første to kampe. Han scorede på et løbe-touchdown i sæsonpremieren mod Los Angeles Rams.