Baltimore Ravens har hentet centeren, Jeremy Zuttah, tilbage efter et kort og mislykket ophold hos San Francisco 49ers.

Jeremy Zuttah vender tilbage til Baltimore Ravens, hvor han har tilbragt de sidste tre år. Det gør han på en to-årig kontrakt, der vil give ham op til $6 millioner.


Ravens tradede Zuttah til 49ers for et sjetterundevalg i marts. Her blev han dog ikke en succes og kunne ikke slå Daniel Kilgore af pladsen i løbet af preseason, hvorfor 49ers i sidste uge fritstillede ham.
*** Læs også: Falcons henter dygtig Knappe-rival
Der var imidlertid ikke en mangel på bejlere, da Zuttah endelig kom på markedet. Colts, der kommer til at mangle deres startende center, Ryan Kelly, i de næste mange uger, var efter sigende interesserede. Også hans gamle hold, Ravens, har manglet en center, siden John Urschell valgte at stoppe karrieren som 26-årig i juli.
I sidste ende blev det en retur til netop Ravens for den 31-årige center. I de forgangne tre sæsoner har Zuttah spillet 41 kampe for AFC North-mandskabet, og hans erfaring vil gavne den skadesramte linje, der skal se bort fra de skadede guards, Alex Lewis og Nico Saragusa.
Zuttah spillede i sin første Pro Bowl i 2016, da han erstattede Steelers’ Maurkice Pouncey.