Ravens-holdejer, Steve Bisciotti, har udstedt en tillidserklæring til John Harbaugh efter et par vekslende sæsonpræstationer.
Steve Bisciotti shows his confidence in John Harbaugh. ? https://t.co/sG9DUjtwGe
— Ryan Mink (@ryanmink) August 28, 2017
Ravens’ mangeårige cheftræner, John Harbaugh, havde oprindeligt kontraktudløb efter 2018-sæsonen, og derfor har medierne spekuleret lystigt om Harbaughs fremtid. Spekulationerne er især kommet efter, at Harbaughs mandskab har misset slutspillet i tre af de seneste fire sæsoner.
Men nu manes rygterne til jorden, da John Harbaugh har forlænget sin kontrakt med yderligere en sæson, så kontrakten dermed løber til og med år 2019.
Baltimore Ravens har ganske vist også oplevet en klubhistorisk succes under Harbaugh, der tiltrådte stillingen som cheftræner tilbage i 2008.
På de 8 sæsoner har Ravens vundet 95 kampe, hvilket er fjerdeflest i NFL i den periode. Ligeledes har holdet vundet 10 slutspilskampe, og den bedrift overgåes kun af New England Patriots. Sidst – min ikke mindst – har John Harbaugh også en Super Bowl-titel under bæltet.
Ravens gave HC John Harbaugh an extension that runs through 2019, per source. Previous deal torn up.
— Adam Schefter (@AdamSchefter) August 28, 2017