Her til aften er det lykkedes Jake Long at skaffe sig en et årig aftale med Baltimore Ravens.

Jake Long blev valgt som den første spiller i hele 2008 draften, men har siden haft svært ved at leve op til forventningerne. Karrieren har også været spoleret af massevis af skader, men Long selv har denne sommer udtalt, at han aldrig har været mere frisk end han er nu.

OT Jake Long tweets about joining the @Ravens (via @JakeLong77) pic.twitter.com/j313Elm8Ug

— NFL GameDay (@NFLGameDay) 26. juli 2016

Hos Baltimore Ravens forventes det at være en plads som en såkaldt swing-tackle som Long skal kæmpe om. Både left tackle Ronnie Stanley og right tackle Ricky Wagner sidder solidt på deres starterpladser.

So excited to be a part of the Ravens organization!! Back to football and a lot to prove. Time to get to work!!

— Jake Long (@JakeLong77) 26. juli 2016

I sidste sæson tørnede Jake Long ud for Atlanta Falcons. Her fik den 30 årige tackle dog kun spilletid i fire kampe, og fik altså ikke forlænget sin aftale med NFC South-mandskabet.