Mens Pittsburgh Steelers har svært ved at få tradet stjernen Antonio Brown, har de tradet højre tackle Marcus Gilbert til Arizona Cardinals.

Antonio Brown blev ikke tradet til Buffalo Bills, som der ellers først gik rygter på. I stedet har holdet tradet deres mangeårige højre tackle Marcus Gilbert til Arizona Cardinals.

Den 31-årige tackle, der har tilbragt hele sin karriere i Pittsburgh, bliver sendt til Cardinals for et sent sjetterundevalg ifølge ESPN’s Adam Schefter.

Marcus Gilbert blev valgt i anden runde af 2011-draften, og har siden været en fast bestanddel af Steelers’ offensive linje, når han har været skadesfri. I alt har han spillet 88  kampe for Steelers.

Netop det med at holde sig skadesfri har dog været et problem for Gilbert, og han har kun spillet 12 kampe siden 2016-sæsonen. Hos Cardinals kan han se frem til at være den ubestridte starter på en offensiv linje, der var blandt ligaens dårligste i 2018.