James Conner har været en de helt store profiler for ørkenholdet i denne sæson, og det bliver han nu belønnet for.
Han var udset til at være en de helt store kontraktfrie runningback-profiler efter sæsonen, men i stedet er han fra næste sæson blevet den sjette bedst betalte runningback i ligaen.
Cardinals har givet Conner en 2-årig kontrakt til 269 mio. danske kroner ($19 mio.), hvilket træder i kraft fra næste sæson.
Dermed er der gode udsigter til, at danske Hjalte Froholdt skal levere endnu flere af sine hårdtslående blokeringer for den 29-årige runningback henover de kommende to sæsoner, hvor danskeren også er på kontrakt hos ørkenholdet.
Conner har indtil videre i sæsonen leveret 705 løbeyards, hvilket er 17. flest i ligaen, men det er især i kastespillet, at han brillere. Her har han grebet 29 bolde for 288 yards og af spillere med minimum 20 grebne bolde, har han femte flest gribeyards per forsøg. Derudover har han løbet fem touchdowns ind i de første 11 kampe i sæsonen.
Før Conners nye kontrakt træder i kraft, skal han og resten af Cardinals-mandskabet kæmpe om at sikre sig en plads i slutspillet. De er inden aftenens svære duel mod Vikings nummer to i NFC West, hvor de har lige så mange sejre som Seahawks, men må midlertidigt se sig slået af den indbyrdes tie-breaker.
Læs også: Kan Froholdt overvinde Vikings’ aggressive forsvar?