Overreaktioner efter første spillerunde 

0

Overreaktion: Jameis Winston overtager fra falmet stjerne 

Til Cleveland Browns’ store skræk, så fortsatte DeShaun Watson, hvor han slap i 2023-sæsonen. Han spillede ganske enkelt frygteligt. 

Da Watsons mareridt sluttede, havde han bare ramt på 24 af 45 kast for sølle 169 yards med et touchdown og to interceptions som følge. Watson ramte ikke på ét eneste af sine ni kast à mere end 15 yards, og han kastede i gennemsnit kun 2,6 yards på sine vellykkede kast. 

Den mangelfulde indsats er den seneste i en uskøn perlerække af dårlige præstationer, som på ingen måde retfærdiggør den pris, som Browns måtte betale for at hente Watson til Cleveland. Browns’ fans er ved at tabe tålmodigheden med den kontroversielle quarterback, og støtten er hastigt voksende til førstereserven Jameis Winston. 

Selvom jeg ikke spår, at DeShaun Watson finder fordums styrke i Cleveland, så tror jeg heller ikke på, at Browns’ sportslige ledelse og trænerstab tør bænke ham. Browns har betalt en bondegård for Watson og derfor er Andrew Berry og Kevin Stefanski pisket til at få succes med ham som starter. 

Derfor har jeg svært ved at tro på, at de reelt overvejer at bænke DeShaun Watson til fordel for Jameis Winston. Deres videre karriere i Cleveland er forbundet til Watsons eventuelle succes – hvor sørgmodigt det end lyder.