Overreaktion: New Orleans Saints vinder NFC South
Vi fortsætter i NFC South, hvor New Orleans Saints stemplede ind i grundspillet ved at smadre divisionsrivalerne fra Carolina Panthers med 47-10. Derek Carr spillede en noget nær perfekt kamp, da han ramte på 19 af 23 kast for 200 yards, tre touchdowns og ingen interceptions.
Kombineret med Falcons’ totale nedsmeltning mod Steelers, hvor Kirk Cousins bare kastede for 19 yards og forcerede to turnovers efter pausen, så har flere rejst spørgsmålet, om det snarere er New Orleans Saints, som er de egentlige favoritter til at vinde NFC South?
Her er I også nødt til at tage en dyb indånding og huske på, at Saints ikke har vundet divisionen siden 2020-sæsonen, da Sean Payton og Drew Brees stadigvæk huserede i divisionen. Og Saints har ganske vist hentet Klint Kubiak ind som ny offensiv koordinator, men ellers har de ikke forstærket angrebet synderligt, og de mødte et Carolina Panthers-mandskab, som vi forventer, bliver en bundskraber igen i 2024.
Jeg mener også, at der er tale om en overreaktion her. Atlanta Falcons bør være for stærke – såvel trænermæssigt som spillermæssigt – og Raheem Morris skal selvfølgelig have mere end en kamp, før vi mister tilliden til hans projekt.
Næste side: Er DeShaun Watson færdig i Cleveland?








