Der er nu ikke længere nogen tvivl. Om ganske kort tid vil der ikke længere været et hold, der hedder Washington Redskins. Det har holdet annonceret mandag.

Det er kun 10 dage siden, at NFL-holdet Washington Redskins meddelte, at de ville undersøge et potentielt navneskift, og nu har holdets ejer, Daniel Snyder, offentliggjort, at holdnavnet trækkes tilbage, så snart den juridiske proces tillader det.

NFL-holdet med base i hovedstaden Washington D.C. har siden 1932 haft navnet Redskins, og har i flere år været kontroversielt. De seneste uger og måneder er presset steget fra offentligheden og ikke mindst holdets sponsorer på baggrund af de store anti-racistiske strømninger, der er blusset op i USA i disse uger og måneder.

I en pressemeddelse skriver holdet:

“Navnet, Redskins, og dets logo vil blive trukket tilbage…
Daniel Snyder (Holdets ejer red) sammen med cheftræner Ron Rivera vil arbejde på at udvikle et nyt navn og udseende for holdet, som vil styrke anseelsen af deres stole og traditionsrige hold og samtidig inspirere sponsorer, fans og lokalsamfundet de næste 100 år”

Hvad holdet fra Washington D.C. fremover vil komme til at hedde er endnu ukendt, men forventes annonceret i de kommende uger. En fanafstemning har talt varmt for Washington Redwolves, men også navne som Redtails og Warriors har været nævnt af mange.