Køb NFL GamePass
Forside Free Agency 34-årig safety skal afløse Collins hos Giants

34-årig safety skal afløse Collins hos Giants

0

Den erfarne safety Antoine Bethea tager to år mere. Han skifter til New York Giants.

Antoine Bethea fylder 35 år, før den kommende sæson går i gang, men han har ingen planer om at stoppe foreløbig.

Den erfarne safety har skriver således under på en toårig aftale med New York Giants, efter at han i de seneste to år har spillet hos Arizona Cardinals. Det var den tidligere stjernereceiver – og Betheas tidligere holdkammerat – Reggie Wayne den første til at meddele, og flere større medier har siden bekræftet nyheden.

Få NFL GamePass til 999,-

Bethea er muligvis udset som en afløser for stjernesafetyen Landon Collins, der er på vej til divisionsrivalerne Washington Redskins, hvor han får en gigantisk kontrakt.

I Giants bliver Bethea desuden genforenet med defensiv koordinator James Bettcher, som safetyen kender fra deres fælles tid i Cardinals. Bettcher var nemlig defensiv koordinator i Betheas første sæson i Arizona i 2017.

Bethea startede sin karriere hos Indianapolis Colts i 2006, og han vandt Super Bowl XLI med holdet i 2007. Derudover har han spillet tre sæsoner hos San Francisco 49ers og de seneste to hos Cardinals.

I 2018 startede Bethea 16 kampe for Cardinals, hvor det blev til 121 tacklinger og tre sacks.