Cleveland Browns vandt lørdag deres første kamp i over et år, da San Diego Chargers blev besejret hjemme i Cleveland. Kampen var hjemmeholdets Super Bowl, udtaler holdets left tackle efterfølgende.

Joe Thomas som gennem dette årti har været den bedste left tackle i hele NFL, kunne ikke skjule sin begejstring da sejren var hjemme. Til NFL Network udtaler han:

”Jeg ville egentlig ikke sige, at det var vores Super Bowl – men det var det virkelig” udtaler Thomas. Dermed slipper Browns også for, at blive det blot andet hold i NFLs historie til ikke at vinde nogen kampe i løbet af en sæson. Det er kun Detroit Lions tilbage i 2008 som har oplevet det.

Sejren lød på 20-17. 1. januar skal Browns så forsøge, at tage deres anden sejr i streg. Det sker, når de gæster Pittsburgh Steelers, som intet har på spil efter de slog Baltimore Ravens søndag.