Køb NFL GamePass
Forside Los Angeles Rams Rams skifter kicker efter blamage

Rams skifter kicker efter blamage

0

Harrison Mevis er fortid i Los Angeles, efter at han spillede en uheldig hovedrolle i Rams’ overtidsnederlag til Buffalo Bills.

Los Angeles Rams led et bittert nederlag på 37-34 til Buffalo Bills efter forlænget spilletid natten til tirsdag, hvor holdets kicker Harrison Mevis spillede en uheldig hovedrolle.

Harrison Mevis missede først et 50-yard field goal-forsøg i den ordinære spilletid, og han fik senere blokeret et field goal-forsøg fra 48 yards i den forlængede spilletid, hvor han ellers kunne have sikret Rams sejren.

Prøv NFL GamePass gratis

Nu får fejlskuddene konsekvenser. Rams har fyret Mevis, og i stedet har de hentet Blake Grupe ind fra New York Jets’ reservehold. Det er forventningen, at Grupe sparker, når Rams møder Arizona Cardinals i sjette spillerunde.

Harrison Mevis nåede bare at være Rams’ startende kicker i et enkelt år, efter at han overtog tjansen fra Joshua Karty i november 2025. Mevis ramte på 17 af 22 field goal-forsøg i sine 14 kampe fra start.

Med nederlaget har Los Angeles Rams tabt tre af sæsonens første fem kampe, og de er aktuelt henvist til tredjepladsen i NFC West.

Læs også: Momentumeter – Spilleuge 5