Køb NFL GamePass
Forside 5linjer Fem Linjer: Nogle holds sæson slutter på søndag

Fem Linjer: Nogle holds sæson slutter på søndag

0

Anden spillerunde gik i gang i torsdags, og søndag ruller yderligere 14 kampe. Men allerede nu kan flere af holdene begynde at planlægge draften og vinterferien.

Vi er kun lige kommet i gang med anden spillerunde, der startede i torsdags, men allerede nu har vi en rimelig god ide om, hvem der kan begynde at forberede sig på draften til april. Miami Dolphins, Tennessee Titans og især Cleveland Browns så håbløse ud i deres respektive åbningskampe og kan stille og roligt gå i gang med at lave en indkøringsplan for henholdsvis Archie Manning, Dante Moore, Darrian Mensah eller hvilken quarterback de ender med at vælge i første runde.

For andre hold, så ser sæsonen lidt mere positiv ud – fx blev vi alle positivt overrasket over Hjalte og resten af Cardinals, som lavede rundens største overraskelse, da de vandt over Chargers. Nu venter 14 kampe – og her følger (ca) fem linjer om hver af dem.

Prøv NFL GamePass gratis

Carolina Panthers – Atlanta Falcons kl 19.00

Der er rod i Atlanta, hvor tre af holdets fire quarterbacks er tvivlsomme. Runningback Bijan Robinson viste, hvorfor han er drafted som en af de første i dette års fantasy drafts, men det er svært at gøre det hele på egen hånd. 

Læs også: Tanker fra torsdag: Highscoring på Highmark

Panthers angreb fik en god start på sæsonen, da de satte 37 point på tavlen mod Bears – bare ærgerligt, at forsvaret tillod 59 point herunder seks touchdowns, der blev løbet ind. 

Minnesota Vikings – Chicago Bears kl 19.00

Efter skaden til Kyler Murray bliver det igen Carson Wentz, som starter for Minnesota Vikings. Den rødhårede quarterback så mere end fin ud, da Vikings scorede 29 ubesvarede point mod divisionsrivalerne fra Packers – Elmings tropper er måske ikke så dårligt stillet? 

Læs også: Minnesota Vikings henter spiller i Danmark

Bearsangrebet ser mere end fint ud med hele to spillere der krydsede 100 rushing yards og hele seks touchdowns på jorden. De to hold scorede sammenlagt 98 point i åbningsweekenden.

Philadelphia – Tennessee kl 19.00

Cam Ward så ikke god ud. Faktisk så Titans generelt ikke gode ud, da de blev lukket ned af upåagtede Jets. Robert Salehs tropper har et gevaldigt arbejde foran sig, når de på søndag møder en markant stærkere modstander, hvis de ikke igen i år skal være The Tennessee Ti-Toons. 

Læs også: MVP-termometer uge 1 – Kan Caleb gå hele vejen? 

Eagles sneg sig lige akkurat forbi Commanders, men viste gode takter – specielt så tight end Dallas Goedert ud til at være helt klar i år – 77 yards og to touchdowns. Eagles forsvar formåede at presse Jayden Daniels hele 18 gange. Hvis de kan holde det tempo, så kommer Cam Ward til at have en lang dag, og sandsynligvis en del turnovers.

Pittsburgh Steelers – New England Patriots kl 19.00

Patriots holdt et Darnold-løst Seahawksangreb til 13 point, men kunne stadig ikke vinde – det skyldes i høj grad et par grimme interceptions fra Drake Maye, som er begyndt at få et ry som “kan ikke vinde de svære kampe”. Patriots receiver A.J. Brown pådrog sig også en skade, og er ude de næste fire kampe. 

Steelers så også uskarpe ud, men sikrede sig en billig sejr mod Falcons, der stadig forsøger at finde hoved og hale på quarterback positionen. Specielt receiver D.K. Metcalf kan ikke være stolt af sin præstation.  

Green Bay Packers- New York Jets kl 19.00

Packers smed en 12-points føring i divisionsopgøret mod Vikings, hvor de tillod 29 point i streg. Det var især på tredje downs, hvor Packers kun konverterede tre ud af tolv, at de grønne havde problemer. Og det er faktisk en trend. Siden 15. spilleuge i 2025, har Packers tilladt 69 point flere, end de har scoret i 4. quarter ifølge ESPN Research. De er altså ikke gode, når det gælder.

Læs også: 10 svar vi leder efter i 2. spillerunde

Packers skal på besøg hos nogle andre grønne – nemlig Jets – og det er måske en mere overkommelig kamp. Jets slog Titans i første kamp, men det er svært at sige andet end “ja, og hvad så” med tanke på Titans nuværende forfatning. 

Cleveland Browns – Tampa Bay Buccaneers kl 19.00

Deshaun Watson fortsætter med at have situationsfornemmelse som en klovn i et trafikuheld. Og det er stort set også, hvad han er. Udover at spille elendigt, har han nu to gange været ude og snakke med pressen, hvor han har beskydt både fans og pressen for at være efter ham. Cheftræner Todd Monken var ude og sige, at der var masser af gode ting at bygge videre på, men Watson ligner en skygge af sig selv og Browns tæller (igen) ned til april. 

Mod Bucs møder Browns en velsmurt maskine, som foruden nogle få uheldige turnovers var meget effektive mod Bengals. Baker Mayfield var – trods sine fumbles og interceptions – en af første rundes mest effektive quarterbacks. Så der er lagt op til øretæver for Browns. Igen. 

New Orleans Saints – Baltimore Ravens kl 19.00

What the Shough!?!? Saints quarterback kastede bolden 56 gange i kampen mod Lions, hvor Saints var tæt på at stjæle sejren til sidst. Andenårsspilleren satte 21 ubesvarede point på kontoen efter at være kommet bagud 21-0, hvor han også kastede to interceptions og mistede en fumble – Sikke en rutschebanetur.

Mod Baltimore kommer Saints forsvar IGEN på prøve, når de møder Derrick Henry, der løb for tre touchdowns. Den efterhånden legendariske runningback fortsætter ufortrødent sin march mod den gyldne jakke. 

Cincinnati Bengals – Houston Texans kl 19.00

Bengals fik en del foræret af Bucs angreb, som endte med at lave fire turnovers. Alligevel var der kun seks point som skilte de to hold ad, da kampen var ovre. Bengals fik aldrig Ja’marr Chase i omdrejninger, og Joe Burrow har døjet med ømhed i ryggen i denne uge. 

Det er guf for Texans forsvar, som skal forsøge at rejse sig oven på de 36 point, som de tillod mod Bills. C.J. Stroud fik også svaret sine kritikere med en stort set fejlfri præstation – 26 ramte kast ud af 38 for 274 yards og to touchdowns. 

På næste side: Rundens største skuffelse, bedste quarterback og Mahomes med en hurtig aftrækker.