Chiefs-stjerne dummer sig igen og ryger i fængsel

0

Kansas City Chiefs’ receiver Rashee Rice er kommet på kant med loven igen, og denne gang skal ind og afsone 30 dages ubetinget fængsel.

Det er knap et år siden, at Rashee Rice fik en betinget fængselsdom, efter at han kørte vanvidskørsel i Dallas i 2024, og forcerede et stort trafikuheld.

Nu har Chiefs-stjernen forbrudt sig mod loven igen, og det betyder, at hans betingede dom bliver omgjort, så han øjeblikkeligt skal afsone 30 dages fængselsstraf.

Det skyldes, at Rice blev anholdt denne tirsdag, efter at han blev pågrebet og testet positiv for brug af cannabis.

I kølvandet på historien kom det frem, at Rashee Rice netop har været under kniven igen for at afhjælpe den knæskade, som han pådrog sig i 2025-sæsonen. Operationen afholder under alle omstændigheder Rice fra at kunne spille football i de næste to måneder.

Kansas City Chiefs har udsendt en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at de er bekendte med situationen omkring Rice, samt at de er i dialog med ligaen omkring den videre håndtering.

Det er endnu uvist, om NFL vil straffe Rice med en karantæne som følge af hans seneste lovbrud. Rice har tidligere afsonet seks spilledages karantæne som følge af vanvidskørslen.

Samlet set misser Rashee Rice både Chiefs’ indledende sæsonopstart (OTA) og obligatoriske mini-træningslejr, som løber af stablen hen over de næste to måneder.

Det er langt fra ideelt for Kansas City Chiefs, der skal forsøge at komme tilbage på sporet i 2026, efter at de højest overraskende missede slutspillet i den forgangne sæson.