Køb NFL GamePass
Forside Hjalte Froholdt Flot kamp af Hjalte Froholdt og sejr til Cardinals i uge 6

Flot kamp af Hjalte Froholdt og sejr til Cardinals i uge 6

0

Selvom de ikke scorede et eneste touchdown, så løb Cardinals alligevel med sejren. Kampen bød endnu engang på en stærk præstation af Hjalte Froholdt, som især leverer højt niveau i løbespillet.

Hjalte Froholdt fik i denne uge en samlet karakter på 69,2 af PFF, hvilket svarer til en rangering som nr. fem blandt alle kvalificerede centere i runden. Froholdt var især stærk i løbespillet i denne runde, hvor danskeren fik karakteren 70,4, hvilket rangerer som femtebedste center i runden. I pass-blocking blev det i uge seks til en karakter på 56,7, hvilket er 19. bedste center i runden. Endnu en flot præstation af Froholdt. Dog stod danskeren også for en lidt ærgerlig holding-straf, der tog dem fra, hvad der ville have været 4. down og 1 til 3. down og 14. Og derfor måtte offensive nøjes med et field goal forsøg. Desuden opgav ørkenvikingen også et qb-hit og et pressure.

Herunder kan du se det hit som Hjalte Froholdt opgav i kampen.

Få NFL GamePass til halv pris

Her bliver Froholdt skubbet lidt tilbage af sin direkte modstander, hvilket gør, at Fiske kommer ind og får ramt Brissett. Det får forstyrret quarterbacken nok til, at han kaster en interception på spillet.

Herunder kan du se det spil, hvor Froholdt bliver kaldt for en holding.

Hjalte Froholdt viste igen i denne uge, at han er en af ligaens bedste på positionen til at blokere i løbespillet på ydersiden. Her ser man den store dansker komme stormende ud på ydersiden, hvor han får sat en super blokering og får lavet en god banen til sin runningback. Virkelig stærkt spil af Froholdt. Lige netop det her spil er ved at blive hans varemærke.

Det kastede også masser af kærlighed af sig på de sociale medier.

Her kan du også høre den tidligere NFL-center, AQ Shipley, rose Froholdt.

Hjalte Froholdt og Cardinals skal i den kommende uge forsøge at bygge videre på den flotte sejr over Rams, når de møder Denver Broncos.