Netflix afslører stjernerne i ny sæson af “Quarterback”

    0

    Netflix fortsætter succes-serien Quarterback, og nu er det blevet offentliggjort, hvilke quarterbacks der kommer i fokus i sæson 3 af den populære NFL-dokumentarserie.

    Den kommende sæson følger Jayden Daniels (Washington Commanders), Baker Mayfield (Tampa Bay Buccaneers), Cam Ward (Tennessee Titans) og veteranen Joe Flacco gennem 2025-sæsonen. Serien får premiere den 14. juli på Netflix.

    Særligt Jayden Daniels bliver interessant at følge efter sin eksplosive start på NFL-karrieren, hvor han hurtigt etablerede sig som en af ligaens mest spændende unge quarterbacks. Samtidig får seerne også et kig bag kulisserne hos rookie-quarterback Cam Ward, der gik som førstevalg i NFL-draften i 2025 til Titans.

    Karismatiske Baker Mayfield er også blandt hovedpersonerne efter at have genfundet karrieren hos Buccaneers de seneste sæsoner, mens Joe Flacco bringer veteranperspektivet ind i serien efter et turbulent 2025 med både Cleveland Browns og Cincinnati Bengals.

    Quarterback blev et kæmpe hit for Netflix med tidligere profiler som Patrick Mahomes, Kirk Cousins og Jared Goff, og serien har fået stor ros for sit unikke indblik i livet som NFL-quarterback – både på og uden for banen.