Kæmpe kamp til München

    0

    Wow. Du kan godt begynde at glæde dig, og du skal nok være hurtigt ude, hvis du skal med. Lions og Patriots skal mødes i München.

    For tredje gang lægger Allianz Arena i München græs til en NFL-kamp, og denne gang bliver det vildt. To af de allermest populære hold hos vores tyske underboer skal mødes på Bayern Münchens normale hjemmebane.

    New England Patriots og Detroit Lions krydser klinger i spilleuge 10, søndag den 15. november 2026 kl. 15:30, og du kan allerede nu skrive dig op på vores venteliste, så du kommer først i køen til nyheder og billetter.

    Lions er hjemmehold

    Detroit Lions blev officielt udpeget som det ene hold i München-kampen tidligere på året, og det er ikke tilfældigt. Lions har superstjerne-receiveren Amon-Ra St. Brown, der har en tysk mor og er mega-populær i Tyskland.

    Derudover kommer Lions med stjerner som quarterback Jared Goff, running back Jahmyr Gibbs og Edge rusher Aidan Hutchinson.

    New England Patriots har været populære siden de glade Tom Brady-dage, og så sent som februar stod de igen i Super Bowl. De tabte dog til Seattle Seahawks, men nu er der mulighed for at se de nye Patriots med quarterback Drake Maye i spidsen.

    Kom med til NFL i München

    Står du og mangler den perfekte udflugt eller gave? Eller vil du bare gerne opleve NFL live med den vilde stemning i München?

    Vi laver naturligvis ture til alle kampene i Europa i efteråret sammen med vores faste rejsepartner Football Travel, og du kan allerede nu skrive dig på venteliste eller ringe til dem og høre nærmere.

    Gul Klud og vores faste rejsepartner Football Travel har masser af erfaring med at sende fans til NFL i udlandet.

    Hold øje med Gul Klud for opdateringer om billetter, pakkerejser og mere info, når alting er på plads. Kampene bliver totalt udsolgt, så skynd dig at planlægge din tur nu, hvis du vil være med til festen!