Seahawks henter rutineret presspiller

0

De forsvarende mestre fra Seattle Seahawks forstærker bredden på deres defensive linje med Dante Fowler Jr.

Det er 11 år siden, at Jacksonville Jaguars valgte Dante Fowler Jr. med det tredje valg i 2015-draften. Men Fowler Jr. har haft svært ved at leve op til sit høje draft-prædikat.

Nu skal den 31-årige veteran forsøge at vende lykken i sin karrieres efterår i Seattle. De forsvarende mestre fra Seahawks har hentet Dante Fowler Jr. ind på en etårig aftale, som kan indbringe ham i omegnen af 32 millioner danske kroner ($5 mio.).

Umiddelbart ligner Dante Fowler Jr. et godt bud på en direkte afløser for Boye Mafe, der skiftede til Cincinnati Bengals tidligere på foråret. Det skyldes ikke mindst, at Seahawks ikke valgte én eneste presspiller med deres otte valg i den netop overståede draft.

I den forgangne sæson tørnede Dante Fowler Jr. ud for Dallas Cowboys, hvor han medvirkede i samtlige 17 grundspilskampe, men bare leverede tre sacks.

Samlet set står Fowler Jr. noteret for 159 kampe i NFL med 294 tacklinger, 58,5 sacks og 15 forcerede fumbles som følge.

Læs også: Draft-karakterer – NFC West