
Det krævede overtid og en historisk afgørelse, da LA Rams og Seattle Seahawks spillede om førstepladser.
En 200 yard kamp af Puka Nacua og et touchdown i overtime var ikke nok torsdag nat mod Seattle Seahawks, der vandt opgøret 38-37 med en historisk scoring.
Førsteplads og førsteseed
Seattle Seahawks vandt opgøret med et touchdown i overtime efter Rams havde bragt sig foran med et tocuhdown. Rams gik efter 1 point og scorede 7 i alt på deres touchdown. Dermed var de foran 37-30. Så da Sam Darnold kastede touchdown til Jaxon Smith Njigba var valget nemt. Vi går efter to.
Ét point kunne maximalt have sikret Seahawks uafgjort. To point ville give dem sejren, førsteplads i NFC West og det foreløbige 1. seed i hele NFC. 0 point ville efterlade dem på en wild card plads, hvor de startede dagen.
Sam Darnold ventede og ventede, og så gled den sjældent brugte tight end Eric Saubert fri, greb sin første bold i kampen, sin blot tredje hele sæsonen, og så besejrede Seahawks divisionsrivalen Rams i måske årets bedste kamp med 38-37.
Det var første gang i NFLs historie, at begge hold scorede touchdown i overtime, og det ene hold vandt med en 2-pointer.
Det var også et historisk comeback set med Seahawks øjne. 172 gange i klubbens 50-årige historie har de været bagud med 15 point i fjerde quarter. De havde vundet 0. Tabt 172. Lige indtil kamp 173 torsdag.
To vanvittige spil
Det så ellers ikke ud til, at Seahawks skulle vinde kampen. De var bagud med 16 point i 4. quarter og havde ikke kunne mønstre meget angreb efter pausen. Men så er det godt, at der er andre, der kan score.
Kort før NFL’s treansfervindue lukkede i start november, hentede Seahawks receiver Rashid Shaheed i New Orleans. Det er ikke meget, han har tilføjet kasteangrebet, men som returner har han været forrygende.
Og torsdag nat var det ham, der satte gang i en lunken 4. quarter med sit flotte punt return touchdown.
Seahawks scorede to point og reducerede til 30-22. De fik bolden igen, scorede touchdown igen til 30-28, og skulle bruge to point for at udligne. Sam Darnold kastede incomplete, men så fulgte en vild sekvens.
Sam Darnolds kast blev dømt som bagudrettet. RB Zach Charbonnet samlede bolden op i end zonen. Alle troede spillet var dødt, men dommerne tildelte – korrekt – to point til Seahawks. 30-30.
Stafford og Puka
Hvordan Rams ikke vandt den her kamp, må Guderne vide.
Matthew Stafford kastede for 457 yards og tre touchdowns, mens Puka Nucau spillede sin måske bedste kamp i karrieren med 12 catches for 225 yards og to touchdowns. Duoen scorede et 41-yard touchdown på deres første angrebsserie i overtime.
Puka Nacua har haft en vil december. I tre kampe har han grebet 34 bolde for 573 yards, begge Rams rekorder, og han har scoret fire touchdowns, inklusiv to torsdag nat.
Men lige lidt hjalp det altså. Måske fordi Rams var uden Davante Adams, der sad ude med en fiber i baglåret, som han fik i sidste uge. Uden ham var Rams kaste-angreb reduceret til Stafford-Nacua duoen, og det var næsten nok.
Hvad nu?
Med sejren er Seattle Seahawks nu på førstepladsen i NFC West og vinder de deres to sidste kampe mod Carolina Panthers og San Francisco 49ers, så napper de også 1. seed i hele NFC, oversidder og hjemmebane i slutspillet.
Men her er et dejligt lille twist. Hvis 49ers vinder deres tre sidste mod Indianapolis Colts, Chicago Bears og så netop Seahawks, så tager de 1. seed.
Rams skal have hjælp nu, men de kan stadig blive 1. seed. Det kræver dog nederlag til både 49ers og Rams.
Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu







