College Konge Kampe 2025: Uge 9

0

134 hold kæmper hver uge om at blive kongen af college, men nogle kampe betyder lidt mere end andre. Gul klud hjælper dig på vej til, hvilke kampe du skal holde ekstra øje med.

Her på Gulklud vil vi hver uge hele sæsonen give vores bud på Konge Kampene, som er de vigtigste kampe, når det gælder rangering til slutspillet. Holdets nuværende position i den officielle slutspils-komite rangering fremgår af numrene foran navnet og er baseret på Associated Press (AP) ugentlige top 25. Du kan læse mere om ugens rangering ved at følge linket nedenfor.

I år vil vi også highlighte ugens DAZN kamp! Vi vil give dig vores bud på en kamp, som starter mellem kl. 19 og 21:30 dansk tid og som vil være den kamp der er vigtigst at holde øje med frem mod slutspillet!

Læs mere: De bedste hold efter uge 8!

Sådan ser du college football

Er du college-football fan, er du træt af NFL kun er om søndagen, kan du ikke få nok football, eller vil du bare se what the fuzz is all about, så har vi lavet en guide til dig, der viser, hvordan du får college football hjem i stuen.

Se vores guide til College Football her.

Og nu til ugens kampe…

👑 #15 Missouri Tigers mod #10 Vanderbilt Commodores

Ugens Konge Kamp bliver igen i denne uge en kamp imellem SEC-konference hold. Det er en relativt stille uge mellem hold på ranglisten, hvorfor den faktisk står på et SEC-bonanza i denne uges Konge Kampe. Vi starter ud med Missouri Tigers mod Vanderbilt Commmodores. To af konferences sorte får (af lidt forskellige årsager) er begge med om slutspillet og kan gøre den ambition svær for hinanden i denne kamp.

Vanderbilt formåede at overgå LSU i sidste ueg, så de er kravlet op til 6-1 med et fint resumé. Quarterback Diego Pavia var supermand i sidste uge og han er nok nødt til at være det igen i denne uge. Et velbygget Missouri hold har især tre spillere, som der er fokus på. Running back Ahmad Hardy, som allerede har 840 yards og 11 touchdowns i sæsonen. Samtidig er WR Kevin Coleman Jr., en spiller som har spillet på 4 hold i college og kun er rykket op i bedre og bedre hold med sine præstationer givet QB Beau Pribula et nemt mål for sine kast. Til sidst har de Damon Wilson II 5,5 sack på året og kan skræmme de fleste offensive linjespillere med sin teknik. Bliver det Pavia-showet igen i denne uge eller kan Missouris mange talenter få skovlen under Vanderbilt? Vanderbilt er favorit med 2,5 point.
Kampen spilles d. 25. oktober kl. 18:00 dansk tid.

Ugens DAZN Kamp: #8 Ole Miss Rebels mod #13 Oklahoma Sooners

Vi fortsætter som sagt i SEC-konferencen med ugens DAZN kamp. Disse to hold er den ustoppelige kraft imod det urokkelige objekt. Ole Miss Rebels tabte en tæt kamp til Georgia, hvor de formåede hele 35 point på et fremragende forsvar. De har scoret minimum 24 points i de sidste 5 kampe. Nu står de så til opgave imod måske colleges bedste forsvar i Oklahoma Sooners. Oklahoma har tilladt 13 point i tre kampe, to af disse var Texas og South Carolina.

Det er QB Trinidad Chambliss, som står foran det meste af festen hos Ole Miss. Hans første sæson som starter i den øvre del af college fodbold har vist sig ikke at være for stort for ham. Hans Oklahoma modsvar Josh Mateer har været skadet en del i år efter en formidabel start. Han har ikke lignet sig selv, men et blødt Ole Miss forsvar kan måske få ham tilbage på sporet. Oklahoma er favorit med 5,5 points.
Kampen spilles d. 25. oktober kl. 21:30 dansk tid og kan ses gratis på DAZN.

#3 Texas A&M Aggies mod #20 LSU Tigers

Den sidste Konge Kamp i denne uge er Texas A&M i storform med en indtil nu ubesejret sæson imod et LSU Tigers hold i vind-eller-forsvind territorie. To nederlag til Vanderbilt og Ole Miss har sendt LSU ned på nr. 20 – og et nederlag mere vil være nok til helt at smide dem ud af slutspillet.

Texas A&M ligger nu nr. 3, dog har de ikke spillet andet en konferencekampe imod ikke-rangerede hold. Deres svære del af sæsonen starter her. Hvis de vil holde pladsen fra eksempelvis Alabama, så skal de fortsætter i det høje niveau. De skal holde et desperat LSU hold væk fra sejren. Det kan du forhåbentlig gøre med DE Cashius Howell, som har hele 8 sacks på sæsonen. LSU QB Garrett Nussmeier har ikke levet op til forventningerne og Howell kan gøre livet endnu mere surt for ham i denne uge.
Kampen spilles d. 26. oktober kl. 1:30 dansk tid.

Læs også de tidligere ugers Konge Kampe:

Grundspillet Uge 1 Uge 2  Uge 3 Uge 4 
Uge 5  Uge 6 Uge 7
Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11
Uge 12  Uge 13 Uge 14
Slutspillet Konferencemesterskaber Bowls
Kvartfinaler Semifinaler Mesterskabet