Køb NFL GamePass
Forside Uncategorized Weekly Winners: De vinder i konferencefinalerne

Weekly Winners: De vinder i konferencefinalerne

0

And then they were four. Efter søndag er der kun to hold tilbage, og vi ved, hvem der skal mødes I Super Bowl. Lad os se på, hvem der kunne tænkes at vinde.

Prøv NFL GamePass gratis

Denver Broncos – New England Patriots (kl. 21.05), 23-20
Patriots virker umiddelbart som et bedre hold, og mange har fornemmelsen af, at Patriots’ bedre offensiv vil vinde kampen for udeholdet. Men det er mit indtryk, at det gang på gang er den stærke defensiv, der vinder. Hvorfor? Fordi de defensivt indstillede hold er mere vant til de tætte kampe, og forsvarer leverer, når det er vigtigst. Fun fact: Når Manning og Brady mødes i slutspillet er quarterbacken på hjemmebane 4-0. Til gengæld har Brady kastet tre touchdowns i Denver i denne sæson. Peyton Manning? Han har kastet et.

Tre nøgler til sejr:
1) Broncos’ defensive linje mod Patriots offensive linje. Von Miller siger, at han kun skal bruge et sekund på at komme ind til Tom Brady. Og det bliver der brug for, fordi Brady har alle sine våben tilbage. Både Gronkowski, Julian Edelman og Danny Amendola skal nok være friske til kampen. Broncos har brug for at skabe pres hurtigt – og meget gerne op igennem midten for ryste Tom Brady. Så har de en god chance for at vinde.

2) Patriots’ forsvar mod Broncos’ løbespil. Da de to hold mødtes i uge 12 havde Broncos svært ved at få gang i løbespillet. Lige indtil Don’ta Hightower udgik med en skade. Efter Hightower forlod kampen løb Broncos næsten efter behag.

3) Peyton Mannings evne til at undgå fejl. For første gang i sæsonen kastede han ikke en interception mod Pittsburgh Steelers i sidste uge. Og det bliver han nødt til at gentage, hvis Broncos skal vinde. Det gælder om at holde Tom Brady fra banen og stjernerne på Broncos-forsvaret friske. Så kan publikum hjælpe til med at gøre resten.

Carolina Panthers – Arizona Cardinals (kl. 00.40), 26-23
Bliver det Cam Newton eller Carson Palmer, der når sin første Super Bowl? Mit bud er Cam og Panthers. De er hjemmehold, de var det bedste hold i NFC i grundspillet, og de var på det nærmeste ved at slagte Seahawks i sidste uge. De vil formentlig ikke starte ligeså stærkt, og det skal helt sikkert nok blive mere tæt. Jeg er sikker på, at det her kan blive en fantastisk kamp!

Tre nøgler til sejr:
1) Kan Cardinals stoppe Panthers-angrebet? De to hold er de mest scorende i ligaen over hele sæsonen. At de mødes i NFC-finalen er fantastisk. Jeg tror mest på Panthers-angrebet, fordi Cam Newton gang på gang finder sine receivere, og samtidig har holdet ligaens mest dynamiske løbeangreb. Det bliver afgørende, at Cardinals kan holde styr på alle Cams våben – og Cam selv.

2) Hvem laver flest turnovers? De to hold er blandt de hold, der har allerflest takeaways i denne sæson. De er også de to hold, der scorer flest point efter turnovers. Det er derfor ikke helt urealistisk at regne med, at det hold, der laver færrest turnovers vinder kampen. Men sådan er det jo som regel.

3) Cardinals’ receivere mod Panthers secondary. Carson Palmer har tonsvis af våben, når han vil kaste bolden dybt. Panthers har en af ligaens bedste cornerbacks i Josh Norman. Der er så mange muligheder for vilde spil i denne kamp, at jeg nærmest savler bare ved tanken.

Sidste uge: 3-1
I alt: 155-109