Køb NFL GamePass
Forside Skader Christian McCaffrey nærmer sig comeback

Christian McCaffrey nærmer sig comeback

0

Indehaveren af prisen som årets angrebsspiller er ved at være sin akillesseneskade kvit, og San Francisco 49ers forventer at have ham klar til 10. spillerunde.

Det tyder på, at der er lys for enden af tunnelen for Christian McCaffrey og San Francisco 49ers. Kyle Shanahan har nu udtalt, at han forventer, at McCaffrey vender tilbage til træning i denne uge, samt at han kan komme i spil, når 49ers møder Tampa Bay Buccaneers i 10. spillerunde.

San Francisco 49ers skal ikke i kampaktion i niende spillerunde, da de sidder over. Det betyder, at Christian McCaffrey kommer til at træne selv i perioder af denne uge, før hans holdkammerater vender tilbage til træningsanlægget.

Prøv NFL GamePass gratis

Tidspunktet for Christian McCaffreys tilbagevenden er også ideelt, da Jordan Mason, som har afløst McCaffrey siden sæsonstarten, døjer med en skulderskade, der risikerer at holde ham ude i den nærmeste fremtid. Mason har ellers været en fremragende afløser, da han hidtil har løbet for 685 yards, hvilket er tredjeflest i NFL, og tre touchdowns i 2024-sæsonen.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at Christian McCaffreys fravær har været uproblematisk. For eksempel har San Francisco 49ers bare scoret touchdown på 48,57 pct. af de angrebsserier, hvor de har kæmpet sig inden for 20 yards af modstandernes endzone (redzone, red.). Til sammenligning scorede 49ers touchdown på 68 pct. af disse angrebsserier i 2023-sæsonen, hvilket var bedst i NFL.

Christian McCaffrey blev kåret som ligaens bedste angrebsspiller i fjor, efter at han netop scorede 21 touchdowns og producerede 2.023 offensive yards.

Se også: Højdepunkter fra SNF mellem 49ers og Cowboys