Køb NFL GamePass
Forside Uncategorized Listen over årets bedste Free Agents – 43 til 33

Listen over årets bedste Free Agents – 43 til 33

0

I aften er der NFC- og AFC-finaler, hvilket betyder, at de fleste hold har rettet fokus på 2016-sæsonen. Det vil jeg også gøre i en artikelserie, hvor jeg vil kigge på de bedste spillere, der har mulighed for at komme ud på det åbne marked, når deres kontrakter udløber til marts. Her i fjerde afdeling kigges der på placeringerne fra 43 til 33.

43. Rodney McLeod, S, St. Louis Rams – McLeod har nu færdiggjort sin fjerde sæson i NFL, efter at han kom ind i ligaen som undrafted free agent. Allerede i sæson to startede han og siden er han bare blevet en bedre og bedre free safety. Jeg er usikker på, hvordan ligaen ser ham, men uanset om han får en stor kontrakt eller ej, skal han nok levere på et fint niveau fremadrettet.

42. Damon Harrison, NT, New York Jets – Jets er relativt tæt på lønloftet, men kan med et relativt smertefrit snuptag frigøre penge til deres free agents. Den store løbeforsvarende nose tackle Damon Harrison, der går under kælenavnet ”Big Snacks”, må forventes at returnere til Jets, men det bliver ikke uden kamp fra andre bejlere.

Prøv NFL GamePass gratis

41. Tashaun Gipson, S, Cleveland Browns – Det var meget få ting, der fungerede for Clevelands forsvar i denne sæson, og det har også påvirket Gipsons spil. Sidste år spillede safetien imidlertid rigtig godt, og hvis han kommer ind i fornuftig situation, tror jeg, at vi igen vil se ham spille på et højt niveau.

40. Bruce Irwin, LB/DE, Seattle Seahawks – Bruce Irwin er blevet bedre og bedre siden Seattle draftede ham med 15. valget i 2012. Irwin er en rigtig dygtig atlet, der spiller forskellige positioner på forsvaret, men spørgsmålet er, om Seattle vil bruge yderligere penge på forsvaret, når angrebet halter på så mange områder, som det gør. De to tidligere Seattle-koordinatorer Gus Bradley og Dan Quinn er favoritterne til at hente Irwin i off-season.

39. Tamba Hali, OLB, Kansas City Chiefs – Kansas City havde egentlig draftet Dee Ford I første runde i 2014, så de kunne tillade sig at fritstille Tamba Halis dyre kontrakt inden 2015-sæsonen. Ford viser dog slet ikke det forventede niveau, og imens forsætter aldrende Hali med at producere. Selvom Chiefs har okay med luft under lønloftet, tror jeg, at Hali spiller et andet sted næste år, for Kansas City har 5 spillere i denne top 40, som de også skal prøve at få forlænget kontrakterne med.

38. Mitchell Schwartz, T, Cleveland Browns – Clevelands offensive linje har spillet en god sæson, på trods af holdets sæson har været pauver. Inden sæsonen var der ikke den store tvivl om niveauet på de 4 andre startere og Mitchell Schwartz har spillet på niveau med de andre fra sin position som højre tackle.  

37. Jerrell Freeman, LB, Indianapolis Colts – Måske er det fordi, han startede den professionelle karriere i Canada eller måske er det fordi, at han spiller for et ret dårligt Colts-forsvar, at han ikke får mere kærlighed, end han gør. Freeman er en force i løbespillet, og modsat de fleste andre linebackere, der er der dygtige i den del af spillet, er han rigeligt kapabel i spillets andre facer.  29-årige Freeman har hidtil spillet på noget, der ligner en rookie-kontrakt, og derfor vil jeg ikke være overrasket, hvis han vælger at spille for det hold, der giver ham den største kontrakt i off-season.

36. Danny Trevathan, LB, Denver Broncos – Forsvaret i Denver kan se frem til at blive svækket henover offseason. Danny Trevathan er nemlig ikke den eneste dygtige Denverspiller, der er free agent. Trevathan har udviklet sig til at være en af ligaens bedre linebackere.

35. Reggie Nelson, S, Cincinnati Bengals – Hvis du skulle gætte på, hvem der fører NFL i interceptions tvivler jeg på, at Reggie Nelson ville være et bud. Men Nelson havde med sine 8 interceptions flest i NFL i år(sammen med Marcus Peters). Og faktisk har 32-årige Nelson udover interceptionsne spillet godt i flere sæsoner, og derfor forventer jeg også, at Cincinnati Bengals vil prioritere Nelson højt, selvom han er relativt NFL-gammel.

34. Jaye Howard, DL, Kansas City Chiefs – Hvis du kender en spiller på Kansas City Chiefs’ defensive linje, er det med stor sandsynlighed Dontari Poe. I år har Poe dog måtte spille en del færre snaps end tidligere, da Jaye Howard har spillet så godt, at han faktisk har været en af ligaens bedre 3-4 ends. Howard ligger i top 5 på min personlige San Diego-ønskeliste.

33. Joseph Barksdale, T, San Diego Chargers – Chargers hentede to dyre spillere ind til den offensive linje i free agency sidste år. Desværre fik Barksdale kun et enkelt år, mens Orlando Franklin, der indtil videre har floppet fælt, fik 5 år. Barksdale har været eneste pålidelige spiller på linjen i år, og derfor må han være San Diegos førsteprioritet, men desværre for os Chargers-fans bliver han nok ikke billig.

Resten af listen: 76-66 | 65-55 | 54-44 | 43-33 | 32-22 | 21-11 | 10-1