Philadelphia Eagles valgte at bruge mandagen på at få forlænget kontrakten på en af deres nøglespillere i angrebet.
Der er tale om den atletiske tight end Zach Ertz, som har forlænget sin aftale med fem år. Han er dermed knyttet til Eagles til og med 2021-sæsonen. Kontrakten har en værdi af $42.5 millioner. Det placerer ham på en fjerde plads over højst betalte tight ends i hele NFL.
The 5-year extension for Zach Ertz makes him the 4th highest paid TE in average and guaranteed money, source said.
— Ian Rapoport (@RapSheet) 25. januar 2016
Det 25-årige våben har haft svært ved for alvor at slå igennem under Chip Kelly men leverede en imponerende indsats i den sidste måned af sæsonen. Her leverede Ertz 450 yards på 35 bolde og et touchdown.
Det forventes at Zach Ertz vil få den rolle som Travis Kelce har hos Kansas City Chiefs. Det er nemlig Chiefs’ tidligere offensive coordinator Doug Pederson, som er holdet nye head coach.





