10 ting vi lærte i uge 15: Vi fik Super Bowl Version 1

0

Uge 15 gav os en forsmag på en – for mange – drømmeudgave af Super Bowl. Og så var der desværre skader til store profiler. Her er 10 ting, vi lærte i uge 15.

Slutspillet falder hastigt på plads. Se her, hvordan den aktuelle stilling er i kampen om playoffs.

1. Bills – Lions i Super Bowl? Ja tak
Buffalo Bills og Detroit Lions er de to bedste hold i NFL og søndag gav de også et festfyrværkeri af en kamp, som meget gerne må være en forsmag på Super Bowl. For hold da op en kamp. Desværre bliver Lions ramt af flere og flere skader, og på dette tidspunkt kan man blive i tvivl om, hvorvidt de kan holde kadencen oppe. Kampen i toppen af NFC er meget tæt. Man kan så diskutere, om Lions-træner Dan Campbell nogle gange bliver lidt for aggressiv.

Læs også: Hvad skete der lige der? Uge 15

2. Josh Allen tager MVP
I AFC må Bills formentlig også nøjes med andenpladsen, men de ligner det klart stærkeste mandskab. Ikke mindst på grund af quarterback Josh Allen, der spiller som besat. Over de seneste uger har Allen brændt banen fuldstændigt af, og som tingene står nu, vil det overraske mig, hvis han ikke ender som ligaens MVP.

3. Uh oh, Chiefs
Chiefs vandt endnu en gang – og for en gang skyld ganske sikkert. Men sejren over Browns kom med en dyr pris. Patrick Mahomes måtte således udgå med en skade i anklen, og den kan holde ham ude i en eller flere kampe. Det kan blive dyrt i kampen om førstepladsen i AFC, hvor de dog har to kampes føring.

4. Jonathan Taylor fumbler sæsonen væk for Colts
Et hold, der ikke har nogen føring af Indianapolis Colts. Efter nederlaget til Broncos søndag er deres chance for at nå slutspillet forsvindende lille. Colts var ellers på vej til at bringe sig foran med 20-7 i Denver og tage et stort skridt mod at indhente netop Broncos. Men så smed Jonathan Taylor bolden fra sig, inden han løb ind i endzone, og Colts scorede ikke mere i kampen, som Broncos i stedet vandt 31-13. Broncos kan torsdag sikre sig første slutspilsplads siden Super Bowl-sejren i Super Bowl 50. Broncos LB Jonathon Cooper:

5. Store profiler skadet
Netop Broncos slipper tilsyneladende med skrækken efter All-Pro cornerback Pat Surtain II udgik sidst i kampen med en ankelskade. Surtain misser muligvis ingen kampe. Så heldige var andre ikke i denne spillerunde. Værst gik det for runningbacks Nick Chubb og David Montgomery, der begge er færdige for sæsonen. Superstjernen T.J. Watt udgik også med en skade for Steelers, der kom efter et solouheld. Heldigvis for Steelers ser Watt ud til at være nogenlunde okay. Dolphins’ Grant DuBose måtte en tur på hospitalet efter en hovedskade. Læger på banen fjernede både hjelm og skulderbeskytter, før DuBose blev ført med ambulance væk fra stadion. Han virker heldigvis også til at være okay – omstændighederne taget i betragtning.

Læs også: David Montgomery er færdig for sæsonen

6. Texans vinder AFC South
Uheldet til DuBose lagde lidt en dæmper på stemningen i Houston, hvor Texans dog kunne juble og fejre, at de med sejren over Dolphins, og Colts’ efterfølgende nederlag til Broncos vinder AFC South for andet år i træk. Houston havde godt styr på Dolphins, og kan nu begynde at forberede sig på en hjemmekamp i slutspillet.

7. 49ers suspenderer linebacker
Et hold, der formentlig må se langt efter slutspillet af 49ers. Og en spiller, der nok godt kan skyde en hvid pil efter yderligere deltagelse i denne sæson er De’Vondre Campell. 49ers-spilleren var ikke tilfreds med at blive sendt på bænken mod Rams i torsdagskampen, så da der blev sendt bud efter ham senere i kampen nægtede han at spille. Nu har 49ers suspenderet veteranen, og den eneste grund til, at de ikke har fyret ham er formentlig, at de så ville skulle betale hans løn. Campbell har mistet enhver stjerne han måtte have i omklædningsrummet – og han skal nok heller ikke se frem til at blive samlet op af andre hold. Det er en hurtig og nem måde at pensionere sig selv, hvis man nægter at spille.

8. Jayden Daniels sikrede formentlig Rookie of the Year
Jayden Daniels er langt fra pension. Washingtons rookie quarterback var tilbage i storform i sejren over Saints (ingen snak om, at de var ved at smide det til sidst), og med den præstation har Daniels formentlig sikret sig titlen som årets offensive rookie. Især fordi han nærmeste konkurrent til titlen, Broncos’ Bo Nix kastede tre interceptions søndag. Tillykke til Jayden.

9. Snupper Vikings eller Eagles førstepladsen i NFC?
Med Lions’ nederlag til Bills søndag blev døren åbnet for de nærmeste konkurrenter i NFC, og det udnyttede de. Eagles vandt således en solid sejr over Steelers, der bringer dem på 12-2 for sæsonen – samme rekord som Lions. Mandag gjorde Vikings dem kunsten efter og slog Bears. Alle tre hold er dermed 12-2 inden sæsonens sidste tre kampe. Vikings og Lions mødes i øvrigt i grundspillets sidste kamp om tre uger. Den kamp får vi nok lov til at se i primetime.

10. Vi slutter med bunden
Eller toppen alt efter, hvordan man ser på det. Jeg tænker selvfølgelig på draften, hvor Raiders med nederlaget til Falcons i ugens sidste kamp sendte klubben et skridt nærmere førstevalget i næste års draft. Her venter formentlig en quarterback, som det nu forlyder, at delejer Tom Brady skal have stor andel i at vælge. Det skal nok blive spændende at se, hvordan DET kommer til at gå.

Læs også: College Football: Årets Heisman Trophy-vinder er fundet!