For første gang siden The Beatles spillede sammen og Neil Armstrong satte sine ben på månen er Kansas City Chiefs i Super Bowl.
Er det en fordel at have en friuge i slutspillet? Måske skal man i hvert fald nøjes med én enkelt friuge. Sådan må Ravens tænke efter deres store nederlag i weekenden. 49ers og Chiefs nød godt af deres ekstra friuge. Her er 10 ting, vi lærte i konferencefinaleugen.
1. Chiefs nåede endelig Super Bowl
For første gang i 50 år står Kansas City Chiefs på banen, når Super Bowl starter i Miami om små to uger. Det er facit efter en kamp mod Titans, hvor hjemmeholdet igen viste, at der ikke er plads til en eneste fejl, hvis man som modstander skal have en chance. Titans startede kampen godt, men kunne i sidste ende ikke følge med Chiefs, og så blev Derrick Henry en non-faktor. Flot kamp af Chiefs, der fortjent er i Super Bowl
2. 49ers søger efter Super Bowl-sejr nummer seks
Her venter San Francisco 49ers, der overlegent spillede sig i sin syvende Super Bowl med en storsejr over Green Bay Packers. Her forsøger 49ers at vinde sin sjette titel – den første siden 1995, og kan de fortsætte spillet fra slutspillet har de rigtig gode muligheder.
3. To forskellige angreb tørner sammen i Miami
Der venter en vild kamp i Miami, men det bliver to helt forskellige angreb, der tørner sammen. Mens Chiefs nærmest ikke løber bolden – hvorfor skulle man det, når man har Mahomes? – så er det lige omvendt for 49ers. Over San Franciscos to slutspilskampe i denne sæson har de kastet bolden bare 27 gange i alt. Alene i konferencefinalen løb Raheem Mostert bolden 29 gange.
4. Raheem Mostert viste os, at “runningbacks don’t matter”
Og nu vi er ved Mostert. Han viste os, at en god runningback kan være dejlig, men det er vigtigere at have et godt angreb og en god offensiv linje. Mostert er på sit syvende NFL-hold, og den undraftede spiller har aldrig formået at slå igennem. Men mod Packers løb han bolden for 220 yards og fire touchdowns. Det var bare en anelse bedre end Derrick Henry, som vi alle forventede ville få en stor kamp.
5. Titans kom til kort
Sådan gik det ikke, for Derrick Henry. Han startede egentlig kampen mod Chiefs fint, men da Titans kom bagud glemte man at løbe bolden, og så blev Henry en glemt spiller i AFC-finalen. Det var bestemt ikke den rigtige opskrift for Ryan Tannehill og Titans, der pludselig skulle indhente en stor føring, og så kunne Chiefs køre sejren sikkert hjem.
6. Slut på flot første sæson af LaFleur
Packers har to gange i denne sæson fået ordentlige klø af San Francisco 49ers. Men for Green Bays førsteårs træner må det alligevel siges at være en godkendt første sæson. Det er aldrig nemt at komme i NFC-finalen og slet ikke i år, hvor der var virkelig mange gode hold i toppen af konferencen. Så selvom det blev et nederlag, så kan Matt LaFleur være stolt af sin og holdets præstation. Og nu kan han så holde med lillebror Mike LaFleur, der skal i Super Bowl med netop 49ers om to uger.
7. Shanahan må være Coach of the Year
Apropos 49ers, så må head coach Kyle Shanahan være Coach of the Year i NFL. 49ers gik 4-12 i sidste sæson og var ikke spået de store chancer i år. Men et år senere står de i Super Bowl efter at være gået 13-3, og de har set ganske suveræne ud i store dele af sæsonen. Spørger du mig, er der ingen tvivl.
8. Lamar Jackson tager MVP
Tvivl kan der heller ikke være om MVP, der kommer til at gå til Lamar Jackson. Jackson fik ikke den succes i slutspillet, som han og Ravens havde håbet på, men han var overlegen i grundspillet, og satte undervejs blandt andet rekord for flest løbeyards i en sæson af en quarterback. Lamar bliver fantastisk at følge de næste mange år.
9. Christian McCaffrey og Stephon Gilmore tager årspriser
Det er svært at argumentere imod at Christian McCaffrey skal være Offensive Player of the Year. Over 1000 yards både receiving og rushing og nærmest en enmandshær for et Carolina Panthers-mandskab, der skuffede i år. Uden McCaffrey havde det været endnu værre. Stephon Gilmore var nøglen til et stærkt Patriots-forsvar, og det var først, da Titans løb henover Patriots i slutspillet, at Gilmore blev taget ud af spillet. Gilmore bør vinde Defensive Player of the Year, men kan få hård konkurrence fra Chandler Jones, T.J. Watt og måske Shaquil Barrett.
10. Josh Jacobs og Nick Bosa tager rookie-priser
Og så lad os slutte med rookie-priserne. På angrebssiden tror jeg, at Josh Jacobs tager prisen. Jacobs har været skadet en del af sæsonen, men Raiders var et helt andet hold med ham på banen, og runningbacken sluttede sæsonen med 1150 yards og det tredje bedste gennemsnit i ligaen pr. løb. På forsvaret er der ingen tvivl: Nick Bosa måtte “nøjes” med ni sacks i grundspillet, men igen og igen var den yngre Bosa-bror et monster på 49ers’ defensive linje, og han vil formentlig være med i diskussionen om Defensive Player of the Year til næste år.
